|
|
Dorsheimer Goldloch, Riesling Auslese, Diel, 2005, (Nahe/Ty) |
|
| 299,00 hos Atomwine |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles os bekendt ikke længere, heller ikke i andre årgange. Dette er den anden flaske Auslese, vi har drukket efter en pause, der har varet flere tiår. Vores vurdering sker derfor på baggrund af en subjektiv og ret isoleret oplevelse af vinen, uden at vi kan foretage en objektiv sammenligning af dens niveau i forhold til andre Ausleser. Skøn Auslese med en nærmest perfekt balance mellem sødme og friskhed. Flot og aromatisk Riesling duft, på samme tid cremet og frisk. En vidunderlig nerve fornemmes i det første møde med munden. Flot og helt ren Riesling smag med dessert-pærer i front. Moderat sødme og fin friskhed, der giver et nærmest læskende præg. 7,5% alkohol. Vi synes - igen subjektivt uden at kende det aktuelle prisniveau for virkelig god Auslese - at det er vel mange penge for denne type gode oplevelse. |
Smagt september 08