|
|
Diel de Diel, Diel, Qualitätswein, 2007, (Nahe/Ty) |
|
| 99,00 hos Atomwine |
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang. Skøn hvidvin med perfekt balance mellem tørhed, friskhed og "sødme". Vinen har dejlig frugt, er levende og har en fin lille sitrende nerve i munden og er uhyrligt ren. Den er fremstillet af Pinot Blanc, Pinot Gris og Riesling. Ingen af druerne smager igennem, men blandingen fungerer smukt og ultra-harmonisk.
Det er ikke svært at finde mere markante og karakterfulde vine, men denne vin
vinder ind på mig (Preben, der anmelder vinen alene) ved sin enkle, indlysende og
relativt stilfærdige velsmag og med sin
- ifølge min smag - perfekte balance mellem
tørhed, friskhed og en lille sødme, der nærmest ikke bemærkes, men som er der,
idet vinen ikke er knastør. Vinen er meget bredt anvendelig, kan drikkes alene som fx aperitif, vil passe flot til mange forretter og kan også fint ledsage ikke for tunge eller fede hovedretter. Den kommer jeg helt sikkert til at drikke mere af. |
Smagt september 08