|
|
Rancia, Chianti Classico, Riserva, Fèlsina Berardenga, 2006 (It) |
|
| 249,00 hos Domaine Brandis |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang.
Dejlig, klassisk Chianti, aktuelt lidt reserveret i munden. Lækker og ungdommelig duft, ganske fadpræget. Smagen er meget frisk, mere stram i betrækket end duften giver indtryk af. Og som nævnt forekommer vinen aktuelt lidt reserveret i munden, uden at være decideret lukket. Rancia er aldrig en vin, der gør "den store stads" af sig. Men er man Chianti-fan, så byder den på et dejligt glas ærkeklassisk Chianti, i den gode forstand uimponerende. Som altid, når det drejer sig om Fèlsina vine, gør vi opmærksom på, at vinen kan risikere - det er nærmest forventeligt med Rancia - at lukke voldsomt ned i en periode. Således er fx Rancia 2004 - der var skøn da den havde den alder, som 2006 har nu - efter sigende totalt lukket for tiden. |
Smagt marts 10