Chianti Classico Riserva, Fattoria Nittardi, 2001 (It)
293,91 (269,00 v. 6 fl.) for ikke-medlemmer; 179,85 (164,61 v. 6 fl.) for medlemmer hos NordicWineClub (der ikke længere eksisterer)  
 

Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang.

Vinen lægger ud med en superflot og ædel duft, hvor syntesen af drue er fad er lige i øjet.

Smagen går i samme retning med mokka og lidt solbærlikør i eftersmagen, men den udviser ikke helt det format, som duften lægger op til. Vinens struktur er på mellemniveau.

I min mund er vinen til fire stjerner, dejlig, moderne Chianti Riserva, der dog ikke er helt harmonisk og overbevisende.

Helle siger tre stjerner, kan også rigtig godt lide den men generes af en bitterhed, som sikkert stammer fra tanninerne, en bitterhed som jeg knapt registrerer, men som hun er meget følsom over for. (Læs om dette bitter-emne her.)

Vi vurderede vinens pris til 165 kr. Vi oplever således at vinen er for dyr selv til den billigste pris.

Læs her hvorfor der ikke er tildelt mønter for kvalitet-pris-forhold.

Smagt december 06