|
|
Chianti Classico, Riserva, Il Molino di Grace, 2004 (It) |
|
| 169,00 (159,00 v. 6 fl.) hos BB Vinimport |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang (jo, i Magnum, men da vine i større flasker opfører sig anderledes, betragter vi ikke vores anmeldelse som gældende for denne). Virkelig dejlig og klassisk Chianti Riserva, som vi kan lide den. Overvejende traditionel (på trods af 2/3 barriquelagring) - men bestemt ikke gammeldags - stil med tør - men ikke for tør - frugt og meget harmonisk struktur, herunder en god portion livgivende syre, der nok skal være med til at sikre vinen et godt liv i hvert fald et par år fremover. Meget egnet til madledsagelse, men kan også nydes uden, hvis man er glad for rigtig Chianti. Vi vurderer, at vinen vil blive endnu bedre i løbet af det næste halve til hele år. |
Smagt juni 08