Chianti Classico, Riecine, 2006 (It)
139,50 i SuperBest i Rungsted
 

Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang.

Superflot, meget seriøs og maskulin Chianti Classico med alle de bedste dyder fra den udpræget traditionelle stil.

Vinen er klassisk, tør, ren og super-vinøs. Flot, diskret og ædelt præg fra store fade. Fremstår frisk og slank trods 14% alkohol. Ganske markante tanniner gør at den kan virke lidt stram i betrækket, og de vinøse skægstubbe giver klædelig modstand i munden.

Der er fem stjerner fra Preben. Også Helles værdsættelse er høj, men vinens ganske kontante riv koster hos hende en stjerne.

Vinen er i den grad fri for leflende tendenser i forhold til moderne eller international smag. Så man skal nok have vænnet sig noget til stilen for at få det fulde udbytte.

Lot-nummer: L.01/08

Smagt september 10