|
|
Chianti Classico, Agricola Querciabella, 2009 (It) |
|
| 129,00 hos Atomwine |
|
|
Det ser ud til, at denne vin kommer til at markere vores
afsked med Querciabella,
idet den i vores munde slet ikke smager af toscansk Sangiovese. Og det er det,
vi søger i en Chianti. De 5% Cabernet Sauvignon, som vinen indeholder, kan
umuligt udgøre hele forklaringen på smagsprofilen; det må være et spørgsmål om
produktionsfilosofi, som forekommer os at være stræbe mod den mere
internationale stil, hvilket udvisker vinens karakter. Vinen er umiskendeligt overordentlig vellavet og har også en fin og for typen seriøs struktur, blidt astringerende. Meget harmonisk. Den åbner hen imod slutningen af flasken, men vedbliver at have denne udviskede og ubestemmelige karakter, som keder os. |
Smagt november 11