Bemærk: Denne vin forhandles os bekendt ikke længere, heller ikke i andre årgange.

Vi stiller i disse dage sanserne skarpt på en stribe vine fra Nottola, som vi øjeblikket har til smagning. Hvad er det for en producent?
Vi har nu smagt tre af fem vine, og der tegner sig et billede af et markant stilskift efter 2001, fra gammeldags stil (se vores anmeldelse af Nottola's Vino Nobile '01 her) til så moderne (denne Chianti) at både område- og druekarakteristika er væk.

Jeg (Preben), der serverede og dermed vidste hvad der var i glasset, kunne ikke finde noget, som jeg kunne forbinde med hverken Chianti, Toscana eller Sangiovese. Så jeg var spændt på Helles blindgæt: "Det er italiensk, men det er ikke Sangiovese - jeg aner ikke hvor den kommer fra." Så ingen af os kunne finde karakteristika fra hverken drue eller område, nul typicitet (læs om emnet her).

Ønologen Riccardo Cotarella, som vi har et horn i siden på, fordi vores oplevelse er, at han blæser på hvilke druer han har med at gøre, og hvor de vokser, har hjulpet med i fremstillingen af denne vin. Han har tilsyneladende en stil, og den skal så bare gennemføres. Det kan der sagtens komme god vin ud af, men hvorfor så ikke skrive Cotarella på etiketten? Som med nærværende flaske: den er fuldstændig illoyal overfor Chianti-sjælen.

Når vi så ser bort fra disse indvendingerne, smager vinen glimrende: Duften er meget ungdommeligt, bær-orienteret, bl.a. friske sol- og stikkelsbær. Også smagen er ungdommelig og meget frugtig, lidt saftevandsagtig, men den er jo også ganske ung. Vinen er ren, harmonisk, teknisk vellavet og har fin friskhed side om side med den varme og sødme som den relativt høje alkoholprocent (13,5) er med til at bidrage til. Også en pænt lille skellet af garvesyre dukker op.

Vi tror den bliver bedre - mere vin og mindre saftevand - om et halvt års tid.