GigondasGuigal, 2001 (Fr)
129,75 hos Bichel Vine
 

Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang.

Rigtig dejlig og velsmagende Gigondas med stor balance. Meget fin, tør, letkrydret Rhône-frugt med ifølge vores smag perfekt tørhed. Diskret strejf af garvesyre i baggrunden.

Vinen fremstår frisk, slank og transparent, med fin fylde. Den udviser en højere grad af elegance end vi umiddelbart forventer i en Gigondas.

Perfekt tidspunkt, om end vinen grundet den fine balance vil kunne holde sig i adskillige år endnu.

Smagt maj 06