|
|
Brachetto d'Acqui, La Gironda, 2005 (It) |
|
| 95,00 hos Langhe Vine (ophørt) |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles os bekendt ikke længere, heller ikke i andre årgange. Velsmagende vin, der dog mangler bobler. Vinen har den karakteristiske smag af jordbær, hindbær og et strejf kærnemælk. Sødme og friskhed er fint balanceret. Der passerer ca. 3 bobler op gennem vinen pr. sekund, hvilket ikke er tilfredsstillende. Vinen er tilsvarende kun lidt levende i munden. Da samme producents
Moscato d'Asti, smagt
for et par uger siden, var totalt uden bobler, har vi undersøgt "sagen"
nærmere, idet der kunne være et generelt problem. Vi har henvendt os både til
forhandler og producent. Forhandleren knappede efter vores henvendelse en
flaske op, der også kun havde ganske få bobler. Vi har fået en bytter af den uboblende Moscato, idet vi, da vi smagte den, ikke havde fornemmelsen af, at der kunne være et generelt problem. Vi gensmager vinen om et par uger, hvorefter vi anmelder den og dermed kan bidrage yderligere en smule til boble-statistikken. 95 kr. for en Brachetto stort set uden bobler er alt for dyrt. Tilføjelse april 2007: Nævnte Moscato d'Asti bliver alligevel ikke anmeldt, da den nu er udsolgt. |
Smagt april 07