10 year old Tawny Porto, Manoel D. Pocas Junior, portvin (Po)
99,00 - 138,00 i SuperBrugsen o.lign.
 

Bemærk: De flasker, der aktuelt forhandles, er af en senere aftapning end den vi har smagt. Men vi gætter på, at en eventuel forskel vil være marginal.

En portvin, der virkelig demonstrerer hvad god tawny port handler om: farven er blevet lysere og mere sammensat, smagen har det karakteristiske nøddepræg, og det smages at vinen er fadlagret.

En rigtig lækker portvin, næsten slikagtig (uden at det bliver banalt af den grund).

Vinen hælder til den søde side uden at blive klistret, og smagen af træ er markant, især i eftersmagen hænger træet flot i munden.

Smagt januar 05