|
|
Barolo, Marisa Fenocchio, 2005 (It) |
|
| 375,00, 194,50 v 2. fl. i Bilka og Føtex Food |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles os bekendt ikke længere, heller ikke i andre årgange. Barolo, der aktuelt ikke forekommer ikke at have "fundet sine ben", idet den opførte sig meget forskelligt over to dage. Dag 1 lagde vinen ud med en tør duft af tjære, tranebær og lidt råt kød. Senere var der også våd klud i næsen. Alt i alt lidt pudsigt og ikke videre attraktivt. I munden forekom vinen på samme tid seriøs og venlig med relativt fredelige tanniner. Der var også en oplevelse af light-weight hvad angår koncentration, fylde og mundfornemmelse. Smagen var dog glimrende og fri for duftens pudsigheder. Alt i alt en middelmådig oplevelse. Dag 2 var det som om vinen i højere grad var vågnet op til dåd, den havde vundet mere vægt og mere af det hele, inkl. en ganske voldsom tannin-ytring. Gårsdagens duft-mærkværdigheder var væk og vinen fremstod mere sammenhængende. Hverken duft eller smag kaldte på begejstring men var heller ikke ringe. Vinen var for kort tid siden med i en Barolo-kvartet, hvor vinene blev tilbudt til 129 kr. flasken. (Nærværende vin blev dog købt i en oprydningskasse til 99,50.) Vinen smager afgjort ikke af noget der ligner sin normalpris, som ikke virker troværdig. Lot-nummer: L.05/05 |
Smagt februar 11