|
|
Barbaresco, Bricco Libero, Varaldo, 2004 (It) |
|
| 235,00 hos Vigneron Wine Company |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles os bekendt ikke længere, heller ikke i andre årgange. Læsere, der følger med på vores vinsider, er nok
bekendt med, at jeg (Preben) tager mig af
Nebbiolo-vinene alene, da de ikke er
Helles glas vin. Ind imellem, når jeg får noget Nebbiolo i glasset, nøder jeg
dog Helle til at smage et nip, hvis jeg tror, at vinen kunne være noget for
hende, og det sker en sjælden gang imellem, at vinen tangerer noget der kunne være
hendes smag. Trods den høje grad af slikagtige sødme, er de fire stjerner klare og ikke til at komme uden om. Vinen er lækker, forførende og på sine betingelser meget harmonisk. Meget åben duft med muld, viol, frisk fyrretræ og lidt lak. Smagen er stor og fyldig som nævnt med markant sødme, som vi formoder for en stor dels vedkommende skyldes den tydelige lagring på barriques. Der er smage af viol, nødder, marcipan, chokolade og sød lakrids. Ganske fyldig krop og 14% alkohol. Tanninerne er fine og har samtidigt det for Nebbiolo karakteristisk raspende. Med luftning bliver vinen mere glat og glider foruroligende let ned. Vi gemmer vores anden flaske et par år i håb om at sødmen dæmper sig. |
Smagt juni 09