|
|
Giachét, Nebbiolo d'Alba, Poderi Sinaglio, 2004 (It) |
|
| 135,00 (125,00 v. 12 fl.; prisen gælder også ved assorteret køb af 12 flasker) hos Viniropa |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang. Virkelig dejlig Nebbiolo vin med skøn kombination af seriøsitet og umiddelbar drikbarhed. Duften er noget tilbageholdt, bl.a. tør frugt og tovværk. Det er i munden det sker: Her åbner vinen efter en halv times tid med lækre bær, lidt lakrids og et strejf vanilje. Vinen er tør, ren og meget harmonisk, har den typiske Nebbiolo-garvesyre men i relativt moderat og venligt udtryk, perfekt balanceret syre. De 14% alkohol bæres smukt og problemfrit. Lækker vin både uden og sammen med mad. En hårsbredde fra de fem stjerner. Vinen indeholder en del groft bundfald, så stil den op i god tid før den skal drikkes. Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene. |
Smagt januar 08