|
|
Mutina, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, Chiarli 1860 (It) |
|
| 55,00 hos Carlo Merolli |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte aftapning. (Det grønne flaskesymbol for frizzante eller mousserende vin er hvad farve angår misvisende, da nærværende vin er rød, men da dette forekommer så sjældent, vælger vi ikke at differentiere vores symboler yderligere.) Dejlig rød Lambrusco, let, velsmagende, lidt sød, munter, læskende. Vinen har farve som en ung rødvin med violet skum lige når vinen er hældt op. Landlig druesmag med lidt halmstrå og en lille
bitterhed. En let og afvæbnende sødme (vinen er "amabile")
gør sig glimrende ved brug af vinen som aperitif. Let livlighed i munden. Vines lethed understøttes af den lave alkoholprocent, 8% - som mærkeligt nok er lavere end den ifølge DOC'en skal være (10,5%). Carlo Merolli er utvivlsomt rigets mest ihærdige fortaler
for Lambrusco. Vi vil aldrig glemme følgende citat fra en af Carlo Merolli's
nyhedsmails (7. september 2006): "Stod det til mig, ville jeg kun importere Barolo og Lambrusco.
Barolo til hverdag og Lambrusco til festlige lejligheder." |
Smagt juli 08