|
|
Don's Cuvée Sec, Skærsøgaard Vin, 2006 (Da) |
|
| 395,00 hos H.J. Hansen, Magasin og Vinspecialisten |
|
|
OK glas boblevin, der hælder lidt til den syrlige side. Fremstillet af druesorterne 44% Zalas Perle, 32% Orion og 24% Madeleine Angevine. Der er masser af livlige og elegante bobler, og vinen er også pænt livlig i munden. Vinen er tør - vi oplever den mere som brut end sec - og frisk. Friskheden går i retning af det efter vores smag lidt for syrlige. Vinen er en anelse neutral i duft og smag; vi kunne godt bruge noget mere af begge dele.
Vi har ikke tænkt os at kommentere pris-kvalitetsforhold for alle de danske
vine, som vi anmelder, da det på forhånd forekommer givet, at priserne befinder
sig i et helt andet og højere leje end vine fra samtlige andre lande. Men da
vi jo tildeler mønter for kvalitet-pris-forhold, så lad os for blot en enkelt
gangs skyld nævne, at der efter vores vurdering i dette tilfælde er vin i
flasken for et sted mellem 70 og 100 kr. 395 kr. er derfor en pris, der kun
har sin gang på jord, hvis
man synes det er en kvalitet i sig selv at smage noget der er dansk, uden i
øvrigt at skele til hvor meget man får for pengene. |
Smagt maj 09