|
|
Barbera d'Alba, Pistin, Giacomo Grimaldi, 2004 (It) |
|
| 119,00 - importøren med webadressen www.kunsten-at-nyde.dk er "forsvundet" |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles os bekendt ikke længere, heller ikke i andre årgange. En Barbera i den mørke, kraftige og koncentrerede genre med tydeligt fadpræg. Dyb og mørk farve. Duft og smag af mørkeblå bær - den modne brombær-genre - og fløde, der ind imellem gik over i flødekaramel. Til at begynde med forekommer fadpræget at være diskret og den fyldige frugt er helt i front. Men midtvejs forekommer fadtonerne vel kraftige. Vinen mangler i vores munde noget syre; den tipper faktisk pt lidt (for meget) over i den sødlige retning. Vinen udvikler sig tydeligt med luftning, og velsmagen udfolder sig og vokser markant. Grundlæggende en lækker og blød vin. Vi håber dog at den kaster noget af sødmen ved yderligere nogen lagring, som vinen under alle omstændigheder vil have godt af. Der må tjenes rigtig godt på denne vin, som vi for fire måneder siden købte hos producenten for 8 € (= 60 kr.) Vi bedømte den til efter danske forhold at skulle koste 80-90 kr. Bemærk: Der kan evt. være smagsforskelle på den smagte vin, som vi som nævnt har købt direkte hos producenten, og så de vine der forhandles i Danmark, idet vi ikke ved om de er aftappet samtidigt. Se billede af signor Grimaldi her. |
Smagt november 06