Spätburgunder, Landgraf, 2008 (Rheinhessen/Ty)
68,50 i Irma
 

Ganske dejlig Pinot Noir, let og frisk.

Lækker og vinøs duft af søde og friske bær. Samme type smag med hindbær, til at begynde med med lidt sodavand-/tyggegummi, mere vinøs med luftning. God smagsfylde.

Den hvidvinsagtige struktur og de 13% alkohol medvirker til fornemmelsen af lethed og letdrikkelighed.

Nyttig vin, når man har lyst til noget relativt let og en fornemmelse i munden af hvidvin kombineret med smagen af rødvin.

Tre pæne stjerner.

Smagt marts 11