Corniolo, Duca della Corgna, Colli della Corgna, 2000 (Umbrien/It)
99,00 hos BB Vinimport
 

Bemærk: Denne vin forhandles os bekendt ikke længere, heller ikke i andre årgange.

Duft. et vedvarende metallisk indslag ligger forrest (vi når aldrig til at opleve det som behageligt), blandet med blomster og blommer. Smag: Pænt kompleks med så forskelligartede smage som blomme, blomster, en lille sødme af karamelagtigt tilsnit, givetvis stammende fra fadlagringen. Både mørke og dybe smage (blommer, tørre krydderier på tør sangiovese-bund) og helt lyse smage af - nej ikke hindbær - hindbærbrus! Elegance og blødhed midt i pæn kraft. Tør og ren. God koncentration. Vellavet, god balance mellem vin og fad.

Poleret, velfriseret, stilfærdig, pæn og nydelig. Ikke noget der bringer smilet frem på vores læber.

Trods den mere ydmyge fremtoning og mere primitive stil, oplevede vi mere umiddelbar vinglæde ved samme ejendoms Baccio del Rosso lavet på samme drueblanding.

Corniolo er fremstillet af 70 % Sangiovese og 30 % Gamay lagret i barriques.

Smagt november 03