Südtirol Lagrein, Riserva, Heinrich Mayr, 2003 (Trentino-Alto Adige/It)
149,00 hos Cibi e Vini, 171,00 hos Café Divino
 

Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang.

Dejlig vin, en del anderledes i forhold til dem vi er vant til.

Duften er ganske kompleks med mørke bær, fløde og en sort komponent hen ad tjære.

I munden fremstår vinen slank, frisk og blød. Smagen er mere enkel end duften, let krydret med mørke, modne og friske bær, stor frugtighed.

Stilen og smagstypen giver associationer til Frankrig, strukturen forekommer næsten burgundisk, mens graden af syrefriskhed sjældent findes uden for Italien.

Vinen er hele tiden meget frugtig med fin saftet smagstæthed. Garvesyren forekommer fuldstændig fraværende indtil de sidste mundfulde, hvor den dukker stilfærdigt frem og giver oplevelsen af fin struktur.

Vinen er fremstillet af økologisk dyrkede druer.

Smagt april 07