Langhe Rosso, Cascina Mucci, 2005 (It)
175,00 (169,00 v. 6 fl., 161,00 v. 12 fl.) hos Piemonte Vine
 

Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang.

Virkelig dejlig vin med karakter både fra de 60% Nebbiolo og de 40% Barbera. Lagret 15 måneder i barriques.

Vinøs og lidt reserveret duft med flest bidrag fra Nebbiolo. Smagen domineres derimod af Barbera, mens Nebbiolo forsyner vinen med en smule strenghed og mild alvor som komplementerer det mere yndefulde og charmerende fra Barbera. Strukturen har også et strejf ru garvesyre fra Nebbiolo. Meget diskret og smagfuldt fadpræg.

Vinen er lækker: Den ene mundfuld kalder straks på den næste. Og den bliver bedre med luftning. Det sidste glas var det bedste, så vinen vil givetvis blive bedre og åbne sig mere i nogen tid endnu.

Lot-nummer: L LR0207

Smagt juli 07