Sot lis Rivis, Pinot Grigio, Isonzo del Friuli (IGT), Rive Alte, Ronco del Gelso, 2005 (It)
120,00 (110,00 v. 12 fl.; prisen gælder også ved assorteret køb af 12 flasker) hos Viniropa
 

Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang.

Helle har frabedt sig yderlige erfaringer med italienske hvidvine, så denne anmeldelse er min (Prebens) alene.

Vinen har en lidt tilbageholdt frugtig duft, en anelse mineralsk, også lidt primitiv.

Også smagen er lidt svag, tør og noget primitiv med en alkoholdrevet (13,5%) og flommet sødme, der i eftersmagen antydningsvis nærmer sig det klistrede.

Vinen mangler syre og friskhed, hvilket især bliver tydeligt, når den bliver varmere i glasset. Her bliver den decideret svær at drikke.

Dag 2 forekom vinen friskere/mindre sødlig og fed, men smagen var udpræget bitter og uattraktiv.

Smagt marts 07