|
|
Gravello, Val di Neto (IGT), Librandi, 2000 (Calabrien/It) |
|
| 99,00 (tidligere 179,00) hos Haller Vine m.fl.; 179,00 v. 1 fl., 99,00 v. 12 fl. hos Skovgaard Vine (læs om prisvilkår her). Nærmeste forhandler oplyses hos Haller Vine |
|
|
Bemærk: Denne vin forhandles ikke længere i den anmeldte årgang. Vi har smagt flere dejlige årgange af Gravello. Den er lavet af 60% af den lokale Gaglioppo og 40% Cabernet Sauvignon. Og det er et lykkeligt ægteskab. Duft af mørke, modne solbær, lidt syltetøj, karamel og fløde. I munden er vinen mere kompleks og mindre banal end duften antyder: der er også fyrnåle og en smule tjære. Og frem for alt: vinen hænger rigtig godt sammen, er harmonisk, helstøbt og ikke mindst: fundamentalt lækker. Fremtoningen er ganske frisk og slank, ingen vulgære eller kogte toner, hvilket er godt gået i Syditalien i det varme år 2000. Vinen har både en lys og transparent dimension og en mørkere seriøsitet - fint parret - og der er ædlere toner. Garvesyren er mild og fint tilbagetrukket. Tildelingen af mønterne refererer til den nedsatte pris hos Haller Vine og Pedersborg Vin (og 12 styks prisen hos Skovgaard Vine). |
Smagt august 06