Restaurant Tinggården

anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Nær Frederiksværk
Vinaspektet:4 stjerner
Tinggården

Plus:

  • Vinkortet viser et sortiment af en god størrelse og variation.
  • Vores hvidvin blev serveret fint afkølet og med en beholder, der sørgede for at holde på kulden stort set indtil sidste dråbe.
  • Kvalificeret vinvejledning.
  • Man kan medbringe sin egen vin mod at betale 240 kr. i proppenge.

Minus:

  • Priserne er i den lidt dyrere ende af det efter danske forhold moderate mellemleje. Seks stikprøver viser en faktor på mellem 3,0 og 3,8 med et gennemsnit på 3,3 i forhold til detailpris.
    På restaurantens hjemmeside står "...vi stort set har den samme faste avance på alle vine, uanset indkøbspris. Det giver os den fornøjelse at kunne tilbyde bedre vine til mere menneskelige priser." Det stemmer ikke med vores observationer. Vores stikprøver viser fortjenester mellem 225 og 550 kr. Billedet kan ikke ændres af, at dette er i forhold til detailpris (som er det eneste vi har adgang til), og at restauranten udregner sin fortjeneste i forhold til indkøbspris.

Neutralt:

  • Den anbefalede vin var glimrende men af noget begrænset underholdningsværdi.
Mad: 4 stjerner
Betjening:5 stjerner
Mad

Mad­stilen beskri­ves på restaurantens hjemmeside på denne måde: "Tinggården prøver på en afslappet måde at forene det gamle danske bondehus med en madstil udsprunget af ideen bag det franske landkøkken". Det lykkes fint. Maden var meget velsmagende og veltilberedt. En enkelt ingrediens var noget oversaltet.

På trods af beskrivelsens betoning af bonde og land har maden også noget finere og mere elegant over sig. Lethed og tyngde var ikke helt harmonisk i vores hovedret.

Betjeningen var korrekt, venlig og præcis. Man sørger via reservationssystemet kun at tage tre borde ind ad gangen med en halv times mellemrum for at undgå ventetider. Meget prisværdigt!

Juli 2016

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.