Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Stammershalle badehotel

anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Stammershalle, Bornholm
Vinaspektet:2 stjerner
Lassen's Restaurant

Bemærk: Siden vi besøgte restauranten, har den fået ny køkkenchef og dessertansvarlig. Det vil naturligvis have medført ændringer. På restaurantens hjemmeside oplyses dog også, at man vil fortsætte den linje, som var opnået før skiftet. Vi kan ikke vide, hvor mange af nedenstående betragtninger, der stadig holder.

Plus:

  • Omfattende og meget alsidigt vinkort, hvor ingen skulle kunne mangle noget. Indtryk af høj kvalitet.
  • Mange muligheder for vin pr. glas.
  • Rimelige priser efter danske forhold. Stikprøver på fem vine i mellemlejet giver en faktor 2,3 i forhold til detailpriser.

Minus:

  • Vinmenuen er dyrere end summen af prisen for de enkelte vine købt pr. glas via det ordinære vinkort. 13% dyrere ved tre vine, og op til 58% dyrere hvis man kun ønsker to af vinene.
  • Vinmenuens hvidvin, en Langhe Bianco, blev oversolgt og senere ved serveringen overpræsenteret som "hvid Barolo".
  • Hvidvinsopskænkningen var i særklasse meget lille.
  • Hvidvinen - nævnte Langhe Bianco - var den kedeligste vi længe har smagt, og den matchede ikke forretten særlig godt.
  • Rødvinen (glas) blev serveret ved over 20°.
Mad: 4 stjerner
Betjening:4 stjerner

Der lægges, som det burde fremgå af billedet, stor vægt på madens visuelle aspekt. Smagsoplevelsen var ikke på samme høje niveau. Under præsentationen af desserten blev mange avancerede ingredienser remset op, men smagen var langt mere banal. Alt i alt dog et nydeligt måltid.

Timingen var god ved servering af alle vine og retter. Tjenernes stil var formel og professionel.

August 2013

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.