Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Lumskebugten

anmeldelse af vinhåndteringen
Restaurant
København
Fire stjerner

Plus:

  • Vinkortet er af begrænset størrelse men bød alligevel på alle de europæiske vintyper, som vi værdsætter plus et par oversøiske, så vi manglede ikke valgmuligheder.
  • Vi fik god vejledning, og manden vidste hvad han snakkede om.
  • Den valgte vin (en Barbera d'Alba, Paiagal, Marchesi di Barolo, 2010) var god og matchede vores mad perfekt. Også en Spätlese fra Mosel var god og passede fint til osten.
  • Serveringstemperaturen for rødvinenes vedkommende var god, d.v.s. lettere afkølet.
  • Gode rødvinsglas.

Minus:

  • Et glas Champagne serveret som aperitif var kedeligt.
  • Champagneglassene var ringe.
  • Hvidvinen til osten var for varm, blev vist forsøgt nedkølet i sidste øjeblik.

Neutralt:

  • Rødvinen kostede faktor 2,8 i forhold til detailpris. Rimeligt efter danske forhold.
  • Man opererede ikke med enkeltglas til osten, hvilket efter vores mening er en mangel. Men tjeneren tilbød at åbne en flaske Mosel Spätlese og servere et glas af den. Godt. Så her opvejes en mangel af en evne til at håndtere situationen konstruktivt.
På Lumskebugten

For mindre end en måned siden ophørte Erwin Lauterbach på Restaurant Saison i Hellerup, men han kører heldigvis videre med Lumskebugten, som er en restaurant, der falder i vores smag. Dels fordi maden er velsmagende og veltilberedt, og så er den ikke "overfin", hvilket bl.a. indebærer, at der er nok mad til at måltidet mætter, og at maden gerne må se godt ud men uden at være overpyntet eller teknisk. Desuden er betjeningen en tilpas blanding af på den ene side omhyggelighed, opmærksomhed, korrekthed og indlevelse, på den anden side afslappet og uformel. Sådan kan vi godt lide det.

Oktober 2012

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.