Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Amici Miei

anmeldelse af vinhåndteringen
Italiensk restaurant
Stengade 15, 3000 Helsingør
Tlf.: 49 26 26 71
Hjemmeside: Ingen
4 stjerner

Plus:

  • Vinkortet giver gode muligheder for de fleste slags behov, både hvad vintyper og prislejer angår. Både kendte og ukendte producenter. Det generelle indtryk af kvalitetsniveauet på kortet er godt.
  • Den vin vi drak denne gang, en Rosso di Montalcino, Mocali, 2007, var aldeles glimrende. Vi har besøgt restauranten en del gange før, og vi har altid været tilfredse med vinene.
  • Det lykkedes (efter diskussion omtalt under "minus") at få fat i en spand med vand og is, så vi fik, om end lidt sent, kølet den for varme vin.
  • Prisen på den købte vin var OK efter danske forhold: faktor 2,4 i forhold til detail-pris. Vi har dog tidligere købt til faktor 1,6 på restauranten. Om forskellen har at gøre med den konkrete vin, eller om restauranten har ændret sin virkelig favorable prispolitik, kan vi selvfølgelig ikke afgøre på baggrund af en enkelt flaske. Og vi fik ikke taget de andre priser tilstrækkeligt i øjesyn.

Minus:

  • Vinkortet er ikke tilstrækkeligt oplysende. Ved nogle vine var der ikke navn på producenten, og vi er ret sikre på, at der ikke var årgangsangivelse ved en eneste af vinene, så det skal man altid spørge efter.
  • Vinen blev serveret ved "stuetemperatur", hvilket på denne sommerdag var mindst 22°. Da vi bad om en spand med is og vand, mødte vi den velkendte og trættende attitude fra tjeneren, der så på os, som om vi var åndssvage og sagde, at det jo var en rødvin, og at den ikke skulle serveres kold. Derefter den lige så trættende argumenteren for at det er der delte meninger om, og at vi foretrak den pågældende vin ved 16-17°.
    Isspanden kunne vi åbenbart ikke få, så det blev til en afkølet kølecylinder, som ikke kunne overføre noget kulde til vinen, men højst kunne holde en i forvejen afkølet vin kølig.
    Tjeneren vendte på et tidspunkt tilbage og spurgte, hvordan det gik med vinen, og da han hørte, at det ikke virkede, fik han minsandten fremskaffet en spand med is. Så minus-historien endte trods alt - om end lettere forsinket - i plus.

Juli 2009

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.