| Uruguay, tre producenters profiler + et joint venture |
Castillo ViejoEt gennemgående træk ved vinene fra Castello Viejo er deres umiddelbare tilgængelighed: De er i ordenes bedste forstand let drikkelige og lette at "forstå". Vi tror, at vinene vil appellere bredt samtidigt med at de kan nydes af mere garvede vinentusiaster. De er vellavede, og de fleste er fra gode til virkeligt
gode. Der er en konsekvent sammenhæng mellem det man læser på etiketten, vinens
pris og det man rent faktisk sidder med i glasset. De skelner mellem to niveauer: den billige Amador og den dyrere Catamayor. De LuccaDenne producent forekommer os lidt underlig. Jeg (Preben) smagte under smagningen på Restaurant Saison (læs om smagningen her) en Tannat-fadprøve fra 2004, som lovede meget flot. Men de vine vi har smagt efterfølgende har givet et underligt rodet indtryk. Vi oplevede De Lucca's Tannat 2000 som overraskende enkel og
ditto behagelig (Tannat er pr. natur en meget garvesyreholdig drue). En nydelse
dog. En noget primitiv blanding af Tannat og Merlot og en meget speciel dessertvin sammen med ovennævnte mærkværdige oplevelser med Tannat og Merlot-vinene gav indtryk af - tja, noget underligt noget. Ikke så sjovt. |
Bodega PisanoDen eneste vin fra Bodega Pisano vi smagte (foruden
nedennævnte to vine lavet med fransk assistance), Tannat Reserva
Personal de la Familia 2003, oplevede vi som smagningens bedste, og den
eneste vin, der opnåede 5 stjerner. Bodega Pisano og franske BoissetPå baggrund af smagningen af ovennævnte Tannat fra Bodega Pisano var vi meget spændte på at smage de vine, som er et produkt af et joint venture mellem Bodega Pisano og pengestærke franske Boisset. Det går under navnet Viña Progreso. Pisano lægger vinmarker til, mens Boisset har investeret i materiel og har sendt en Bourgogne-ønolog til at varetage den tekniske ekspertise. De to smagte vine fra dette koncept, en
Cabernet Sauvignon
og en Tannat, var kendetegnet ved en fantastisk teknisk vellavethed, men begge
vine var noget tilbageholdte, nøgterne og lidenskabsløse i stilen. |