Castillo Viejo

Et gennemgående træk ved vinene fra Castello Viejo er deres umiddelbare tilgængelighed: De er i ordenes bedste forstand let drikkelige og lette at "forstå". Vi tror, at vinene vil appellere bredt samtidigt med at de kan nydes af mere garvede vinentusiaster.

De er vellavede, og de fleste er fra gode til virkeligt gode. Der er en konsekvent sammenhæng mellem det man læser på etiketten, vinens pris og det man rent faktisk sidder med i glasset.
Bagetikketternes anbefalinger af mad der passer til vinene er regulære: få og specifikke ting anbefales, ikke noget med at skyde med spredehagl, hvor samme vin påstås at passe til alt fra grøn salat til stærke oste.

De skelner mellem to niveauer: den billige Amador og den dyrere Catamayor.

De Lucca

Denne producent forekommer os lidt underlig. Jeg (Preben) smagte under smagningen på Restaurant Saison (læs om smagningen her) en Tannat-fadprøve fra 2004, som lovede meget flot. Men de vine vi har smagt efterfølgende har givet et underligt rodet indtryk.

Vi oplevede De Lucca's Tannat 2000 som overraskende enkel og ditto behagelig (Tannat er pr. natur en meget garvesyreholdig drue). En nydelse dog.
Merlot'en fra samme ejendom og år overraskede den anden vej: den var meget garvesyrerig og med smage som vi forventede af en Tannat. Helle kunne slet ikke drikke den.
Tannat'ens overraskende blødhed og enkelhed og den mere feminine Merlot's hårdhed og kompleksitet, ledte os til den formodning at etiketterne var byttet om! - Hvis det ikke er tilfældet, forekommer det os, at det er noget tilfældigt, hvad der foregår hos De Lucca.

En noget primitiv blanding af Tannat og Merlot og en meget speciel dessertvin sammen med ovennævnte mærkværdige oplevelser med Tannat og Merlot-vinene gav indtryk af - tja, noget underligt noget. Ikke så sjovt.

Bodega Pisano

Den eneste vin fra Bodega Pisano vi smagte (foruden nedennævnte to vine lavet med fransk assistance), Tannat Reserva Personal de la Familia 2003, oplevede vi som smagningens bedste, og den eneste vin, der opnåede 5 stjerner.
Smagningen af denne ene vin giver selvfølgeligt ikke nogen baggrund for at kunne tegne en producent-profil. Men det giver dog et indtryk at sammenholde de forskellig producenters bud på vin lavet af "nationaldruen" Tannat. Dog var årgangene af de smagte Tannat-vine forskellige, så vi nøjes med at sige, at Pisano's Tannat RPF vin er fremragende og har gjort os nysgerrige.

Bodega Pisano og franske Boisset

På baggrund af smagningen af ovennævnte Tannat fra Bodega Pisano var vi meget spændte på at smage de vine, som er et produkt af et joint venture mellem Bodega Pisano og pengestærke franske Boisset. Det går under navnet Viña Progreso. Pisano lægger vinmarker til, mens Boisset har investeret i materiel og har sendt en Bourgogne-ønolog til at varetage den tekniske ekspertise.

De to smagte vine fra dette koncept, en Cabernet Sauvignon og en Tannat, var kendetegnet ved en fantastisk teknisk vellavethed, men begge vine var noget tilbageholdte, nøgterne og lidenskabsløse i stilen.
Vi foretrækker langt Pisanos "egen" Tannat RPF 2003 frem for Viña Progreso's Tannat 2002.