Mellemklasse Sangiovese fra Toscana

Land og område: Italien, Toscana

Vine: fx bedre Chianti Classico, Rosso di Montalcino og Morellino di Scansano


Denne vintype er en af vores absolutte favoritter. Når maden er italiensk orienteret, og ikke er for grov eller stærkt krydret, så er en god Chianti Classico eller en anden vellavet Sangiovese-vin produceret i et af de andre toscanske distrikter for kvalitetsvin en herlig ledsager.

Noget forenklet kan man tale om to niveauer Sangiovese-vin fra Toscana:

  • normale

  • riserva

En normale vin er almindeligvis helt eller overvejende fremstillet på rustfri ståltanke, dvs ingen eller kortvarig lagring på træfade. Dog producerer mange af de førende producenter normale vine, som i stil er som små riservaer.

Riserva vinen er produceret af ejendommens bedste druer og er lagret på træfade. (Der er intet krav om fadlagring, men vi er aldrig stødt på en Riserva, der ikke har været det.)

Mellemklassevinen fra Toscana kan - som vi opfatter det -  enten være en "stor" normale, eller en "lille" riserva. Oplevelses- og prismæssigt er der altså reelt et område, hvor de to niveauer overlapper hinanden. Et godt fingerpeg kan derfor være at se på prisen. Og vi er her i et område mellem ca. 60 og 175 kr.

 

Anmeldte vine
 
Daglig Sangiovese
 
Stor Sangiovese


Et eksempel på en Rosso di Montalcino, der nærmer sig riserva-karakter er den fra Argiano. Den er dog blevet vel dyr - ligesom mange andre Rosso'er fra ansete ejendomme - så vi vælger enten at finde noget lidt længere nede på prislisten, eller også tager vi springet op til en af de rigtigt store vine.

Her er vi i det vidunderlige Chianti Classico distrikt. På bakken ses vinejendommen Castello di Vicchiamaggio.