Mellemklasse og stor rød Rioja
Land og område: Spanien, Rioja
Vine: Rioja Reserva, Rioja Gran Reserva
|
Den eneste af vores favorit-vintyper, der ikke er italiensk eller fransk kommer fra Rioja. Vi har i årevis næsten kunnet klare os med én producent: Marqués de Murrieta. På det danske marked fås 4 af deres vine: Coleccion 2100, som er en OK moderne, lille vin, som vi dog er blevet trætte af (årgang 1997), og som er for dyr. Det er de 3 større Murrieta vine, der interesser os:
Murrieta vinene har de seneste år ændret stil fra at være meget tidskrævende i kælderen til at være hurtigere drikkeklare. Fx var deres Reserva 88 netop blevet drikkeklar, da vi for ikke så længe siden drak den 12 1/2 år gammel - den var stadig udpræget ungdommelig! Mens Reserva 97, som er den nyeste Reserva vi har smagt, har været helt åben og tilgængelig siden den var 4 år gammel (se vurdering her). Udover denne Reserva sælges for tiden Castillo Ygay, Gran Reserva 1994, som også er mere moderne end tidligere årgange, og givetvis mere moden end årgang 1985. Vi formoder, at den har sine bedste år foran sig. Vi har en svaghed for lammekød til disse vine, der har saft og kraft nok til at klare en god krydring. Vinene har også masser af syre til at håndtere eventuelt fedt. Alle vinene forhandles hos FDB.
|
|
| Anmeldt vin |