Niche Vine har en god tradition: Hvert efterår afholder de en gratis smagning, hvor man på smagedagene kan købe smagevinene til nedsatte priser. Denne gang var der - vist nogenlunde som vanligt - over 50 vine at smage på (se vinliste).
Grundideen bag Niche Vine er, at sortimentet skal afspejle ejeren Herluf Trolles personlige smag, og at alle vine skal være autentiske, rene, friske og mineralske. Jeg (Preben, der deltog i smagningen alene) valgte at prøve at pejle mig nærmere ind på Herlufs smag ved at smage nogle af de vine, som han under mit interview med ham for nogle måneder siden gav udtryk for var hans favoritter. Først to hvide, Vain de Rû, Gascogne, Dominique Andiran, 2013 og Cuvée Laïs Blanc, Roussillon, Olivier Pithon. Meget personlige og i forhold til hvad jeg normalt smager meget anderledes vine. Om den ene skrev jeg i min smagenote bl.a. "kræver tilvænning", en tilvænning jeg i smagende stund ikke følte lyst til at udsætte mig for. Og her er vi ved kernen: Forretningen hedder ikke for ingenting Niche Vine: Mange af vinene skiller sig ud, er specielle og ikke for alle.
Noget andet er, at en lille smagsprøve af noget meget anderledes ikke nødvendigvis udgør et retfærdigt bedømmelsesgrundlag. Vinene bør have en chance i større mængde, over tid og gerne sammen med passende mad.
Vinuniverset er heldigvis ikke kun mændenes
For rødvinenes vedkommende nævnte Herluf Trolle under omtalte interview Volnay, Robardelles, Huber-Verdereau som en absolut favorit, "et vinøst epicenter" som han benævnte den. Denne vin var ikke med til smagningen, men det var tre af producentens andre røde Bourgogner. Så dem måtte jeg smage: Bourgogne Rouge 2012, Monthelie 2011 og Pommard 2012. De var en stor overraskelse på baggrund af min forventning af en vis finhed og elegance, som almindeligvis er det både man og jeg forbinder med røde Pinot Noir vine fra Bourgogne.
Vinene fra Huber-Verdereau havde imidlertid et råt og landligt udtryk, en af dem med tanniner der satte sig i hele mundhulen. Ganske usædvanligt. Og så manglede jeg basal velsmag. Umiddelbart ikke noget jeg oplevede som attraktivt.
Jeg har dog valgt at købe en flaske Robardelles. Så Huber-Verdereau får en reel og mere fair chance en dag, hvor flasken vil blive konsumeret og lyttet til over flere timer sammen med mad.
Uanset hvor spændende det er at afprøve nye horisonter,
gør det mig gladest, når jeg finder nogle vine, som jeg vil købe. For at fortsætte i Bourgogne-sporet, så syntes jeg rigtig godt om Bourgogne, Les Pince Vin, Jean Luc & Eric Burguet, 2011. Lækker vin med blide og fine tanniner. 250 kr. (på dagen: 210 kr.)
I den hvide afdeling faldt en østrigsk vin i min smag: Riesling Federspiel, Wachau, Rudi Picheler, 2013. Velduftende og -smagende. 165 kr. (på dagen: 135 kr.)
Banyuls Reserva, la Tour Vieille (dessertvin) havde en meget oxideret næse (det er for denne vintype naturligt med en større eller mindre grad af oxiderethed). Smagen var meget lækker og sød. 195 kr. (på dagen: 160 kr.)
September 2014
