De fleste, der har fået en rundvisning på en vinejendom, vil
sikkert straks associere billedet til venstre med vinproduktion i et
sydeuropæisk land.
Men nej, vi er i Danmark, og der er øl på programmet! - Pragtfuld øl!
Juleaften 2006 konverterede jeg (Preben) endegyldigt til øl, når det
handler om den ledsagende drik til den traditionelle, rødvinsdræbende julemad.
De sidste par år har jeg i løbet af julemåneden smagt på forskellige juleøl
bl.a. fra danske mikrobryggerier, som fremstiller øl af en helt anden klasse
og observans end de velkendte store bryggerier.
De sidste to år har min favorit været
Stjernebryg fra Herslev Bryghus. Da jeg
den nævnte juleaften - mest af
sociale grunde - endnu en gang sad med den lavkulinariske kombination af dansk
julemad og rødvin, kunne det være nok. Så rødvinen blev udskiftet med en Stjernebryg. Det
bragte det forsvundne smil tilbage. Og selv om mine øl-vin præferencer afspejles
i, at der er vin til aftensmaden 99% af årets dage, så savnede jeg slet ikke vin
ved denne lejlighed. Stjernebryggen var en fuldgyldig og super-tilfredstillende
drik, der matchede maden forbilledligt. Dvs. øl kan i visse måltids-situationer udkonkurrere vin - selv for en
inkarneret vinelsker.
Som sagt har mit ølforbrug være begrænset til tiden omkring
jul. Men da jeg omkring påsketid i år så en Forårsbryg fra Herslev
Bryghus på hylderne, skulle den da lige prøves. Endnu en pragtfuld øl!
Det fik mig så til også at investere i et par påskebryg fra andre mikrobryggerier, men
jeg fandt intet der
faldt så godt i min smag som Forårsbryggen. På den baggrund er Herslev Bryghus
gået hen og blevet mit favoritbryggeri, som jeg dermed fik lyst til at kigge
nærmere på. Så jeg aflagde et besøg i maj 2007.
Det var meningen, at jeg skulle have mødt bryggeren Tore
Jørgensen, som dog desværre var blevet syg. Det var i stedet en af bryggeriets
seks medarbejdere, den entusiastiske og venlige John Abrahamsen (billedet), der fortalte og
skænkede smagsprøver op.
Hvor jeg, når jeg besøger vinproducenter, ind imellem kan få nok af at høre en
relativt forudsigelig historie om fremstillingsmetoder, så var alt her nyt for
mig. Jeg vidste på forhånd hverken hvad malt eller humle var!
Bryggeriet har et fast sortiment bestående af fire øl: Pale Ale,
Hvede, Pilsner og Stout (detaljerede beskrivelser kan se på
bryghusets hjemmeside).
Derudover fremstilles en række årstidsøl: Schwarz Bier, Forårsbryg, Gorms Bryg,
Sommer Ale, Høst Bryg Kirsebær og Stjernebryg. Der er yderligere nye øltyper på vej.
Tiden står således alt andet end stille på det lille bryggeri, der ligger i landsbyen Herslev lidt uden for Roskilde.
På Herslev Bryghus fremstiller de øl, der både skal kunne nydes alene og sammen med mad.
En anden og meget kvalitetsorienteret grundholdning er, at de flasker, der står ude i butikkerne, skal være friske. Derfor kører Herslev Bryghus hellere ud med
flere små leverancer end med en stor, så deres øl ikke risikerer at stå og
blive gammel ude på hylderne rundt omkring. (Det forklarer, hvorfor jeg, når jeg
ved juletid har været heldig at finde min Stjernebryg i en
forretning, har oplevet, at der skulle slås til omgående, hvis jeg skulle
sikre mig min ration.)
At øllet sælges friskt har stor betydning, da det ikke pasteuriseres, hvilket giver en kortere
holdbarhed.
I øvrigt filtreres øllet heller ikke.
Jeg blev under besøget først budt på deres nye øl Maj Bock, som atter en gang kaldte på det umiddelbare smil. En smukt gyldent-orange øl med en fyldig, varm, sødmefyldt smag med en diskret bitterhed i den lange eftersmag. Øllen havde den dejlige, cremede og blide livlighed, som jeg tidligere har fundet i Herslev Bryghus' øl.
Gorms Bryg forekom smagt på baggrund af Maj Bock'en
tørrere og mere bitter, i min mund smagsmæssigt mindre balanceret.
Min ledsagende - og i dagens anledning mandlige - medsmager havde dog Gorms som en
klar favorit. Så her snakker vi givetvis om den udiskuterbare smag og
behag.
Høst Bryg Kirsebær var en mildest talt speciel - for ikke at sige chokerende - oplevelse, ganske syrlig med en tydelig men ikke overmarkeret smag af kirsebær og en lidt støvet bitterhed. Den kunne jeg simpelthen ikke lide, og jeg fik, da jeg gav udtryk for dette, at vide, at denne øl typisk deler meningerne i elsker eller hader. Det tror jeg på.
Ved serveringen af Hvede vendte John Abrahamsen øllen
grundigt op og ned nogle gange for at få det fine bundfald til at fordele sig i øllen, så smagsstofferne
fra bundfaldet kom til at spille med. Øllen var derfor overordentlig uklar i glasset,
ganske lys farve og tilsvarende lyse smage. Smagen var meget aromatisk og floral
med et tilskud af gummi (elastik) som jeg fandt noget pudsigt.
Øllen finder bl.a. anvendelse i sushi-restauranter, hvilket var let at forstå.
Hvis man er til den slags, kunne det være et spændende match.
Til sidst var der den ultramørke, næsten sorte, Stout
i glasset. Mørkt- og fuldtsmagene med ganske stærk og dyb bitterhed. Ganske kompleks med
bl.a. toner af lakrids.
John Abrahamsen fortalte, at sådan en øl kunne han godt nyde over tre timer, så
man kan vel nærmest tale om en øl med meditations-kvaliteter.
I forhold til den fuldtonenede og kraftige smag, fandt jeg øllens krop lidt
underbetonet. Den - i forhold til andre og mindre kraftigt smagende - øl
relativt lave alkoholprocent på 6% talte i samme retning.
Det at det næste bryg af denne øl kommer op på 7% antyder muligheden for en forbedret
balance - og demonstrerer desuden, at de på bryggeriet er vågne og fokuseret på løbende at justere
og forbedre kvaliteten.
De mange forskellige øltyper som Herslev Bryghus fremstiller vidner om et bredt og dybt udsyn til den store verden og en lyst til at lade sig inspirere af det bedste fra de bedste. Således karakteriserede diplombrygger Kristoffer Wolff, uddannet ved Skandinavisk Bryggerhøjskole, f.eks. deres Forårsbryg som en øl fremstillet efter belgisk forbillede men "humlet" på amerikansk maner og fremstillet på dansk malt, mens Maj Bock'en er lavet som en typisk tysk bock.
Mens jeg lyttede til bryggeren, blev jeg i det hele taget imponeret over den store mængde valgmuligheder, som man står overfor i forbindelse med produktionen af øl,
Forskellige typer malt
Klik for stor størrelse
og over så mange parametre der kan justeres på, lige fra valg af malttype, maltens ristningsgrad, over- og undergæring og en masse andre ting, som jeg lyttede til, men som jeg grundet mit ukendskab til ølfremstilling ikke rigtig forstod.
Når jeg ved hvor godt det kan gå - og her tænker jeg på
oplevelserne fra glasset - så kalder det på min taknemlighed og dybe respekt
for det arbejde, som teamet på Herslev Bryghus udfører.
Og så er der jo noget i kvalitetsorienteringen, og det at produkterne har så
personlige udtryk - og ikke blot er anonyme industriprodukter - der ligner det,
som jeg værdsætter ved at beskæftige mig med de gode europæiske vine. Skønt at vi har
den slags kultur i Danmark!
Siden besøget på Herslev Bryghus har jeg smagt yderligere fire af deres øl. Da de enkelte bryg kan variere, er bryg-nummer angivet.
Pilsner (bryg 42), er en
smukt gylden øl med skøn duft. Der er noget at smage på her, og øllen er meget
langt fra den typiske lette, tørstslukkende, danske pilsner. En tand for bitter til min smag, når man
nyder den uden mad, men sammen med mad dæmpes dette.
5,5% alkohol. Øllen beruser ikke hverken tungt, bøvet eller søvndyssende, men
rent og "vinøst" - i modsætning til den typiske danske industriøl med lavere
alkoholprocent.
Pale Ale (bryg 50) er lys gylden orange, skøn duft.
Overvejende lyse men også lidt mørkere smage med en meget fint afstemt
bitterhed. Blid øl med mild antydning af sødme. Uhyre balanceret. En nydelse
uden mad. 5,9% alkohol.
Den kommer jeg til at smage igen.
Schwarz Bier (bryg 19) er en meget mørk øl med gyldent skær. Duft og smag af rugbrød er tydelig, men der er "lys i mørket", og øllen fremstår ikke uden elegance. En lille blød sødme parret med den diskrete bitterhed er afvæbnende. Ikke rigtig min smag - jeg er vist ikke rigtig til mørk øl. 5,2% alkohol.
Basilisken - Roskilde Kloster Bryg er fremstillet til
bl.a Roskilde Kloster,
hvor drejestykket på den tappehane, som munkene i sin tid brugte på deres
ølanker, var udformet som en basilisk (et fabeldyr).
(Bryg 42) Øllen er bl.a. brygget med timian og blodrod, hvilket mine smagsløg
ikke er i stand til at fange. Øllen smager i det hele taget på
ingen måde markant.
Mørk orangegylden. Lavt skum og efter min smag mangel på
livlighed. Tør med en lille sødme, middelbitter finale. Hitter ikke hos mig. 6%
alkohol.
Maj 2007
