Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Gambero Rosso, januar 2008

Nogle gange giver store forventning god næring til muligheden for skuffelse. Sådan var det til en vis grad med denne smagning.
Kritikpunkterne kommer til at tegne den første del af billedet af det, der i bund og grund er et glimrende og spændende initiativ.

Logo

Oplægget

Gambero Rosso top italian wines road show var overskriften. Gambero Rosso - den for italienske vinentusiaster velkendte vinguide - rejser for tiden rundt i udvalgte storbyer, herunder altså København, sammen med 49 vinproducenter, som de har udvalgt (oversigt kan ses her). Hver producent har fået lov at vælge 3 vine til præsentation. Det lugtede af muligheden for at smage det ypperste, som Italien kan byde på vinmæssigt. Og når foromtalen derudover lød "Ved arrangementet får publikum mulighed for personligt at møde og stille spørgsmål til ledelsen bag hver eneste producent. Næsten samtlige producenter bliver nemlig repræsenteret af deres ejer personligt." Og: "Benyt den enestående chance for at møde den italienske vinlegende Angelo Gaja", ja hvad mere kan man så forlange?

Virkeligheden

Helt så storladent skulle det ikke gå til i København, hvor den smukke sal på Børsen dannede ramme om smagningen. Jeg deltog i den første del af smagningen for fagfolk; Helle deltog i så meget som hendes øvrige forpligtelser gav plads til.

Publikum står tæt

Jeg (Preben) var temmelig frustreret over ikke at nå hele mit smageprogram, hvilket bl.a. skyldtes, at der hen ad vejen kom så mange mennesker, at det blev en langsommelig affære at mase sig rundt, og når man så efterhånden havde fundet den rigtige stand, kunne det tage sin tid at blive betjent grundet den lange kø. Deltagernes (vores inklusive) hormonelle profil, der efterhånden kunne sammenlignes med den hos burhøns og -haner, befordrede nok heller ikke lige fordybelsen i skøn vin.

Børssalen er smuk, men vi havde foretrukket et sted med plads nok - eller at arrangørerne havde tolket den annoncerede "begrænsede adgang" noget mere restriktivt.

Og hvor var hr. Gaja så henne? Sjovt nok havde vi af en eller anden uforklarlig grund på fornemmelsen, at ham ville vi ikke få at se. Og den fornemmelse var der altså mere substans i end i reklamen for smagningen.
Hos Gaja blev vi betjent af to, så vidt vi husker, dansktalende unge kvinder.
Adskillige andre stande var bemandede med de udmærkede danske importører, men - med al respekt for dem - så er det altså ikke helt det samme.

Det store antal besøgende gav også den meget væsentlige ulempe - som faktisk er helt uacceptabel - at flere af vinene, især fra top-top-producenter, der må antages at have fungeret som publikumsmagneter, var udgået på det tidspunkt, hvor vores deltagelse sluttede, og hvor dørene blev åbnet for det betalende publikum. Af udgåede vine kan f.eks. nævnes Sassicaia og Allegrini's Amarone.
Det var da en hån mod alle disse mennesker, som havde betalt 195 kr. i entré. De har ganske enkelt ikke fået, hvad de har betalt for.

Første runde: Hvidvin

Normalt går jeg helt uden om at smage hvidvin, når jeg er til italiensk smagning. Som nævnt ved flere lejligheder synes jeg ikke, det ville være et nævneværdigt tab, hvis man overlod det udelukkende til franskmændene at fremstille hvidvin. Men når smagningen nu bar Gambero Rosso's blå stempel, tænkte jeg, at dette måtte være en enestående chance til at smage det ypperste. Så min første smagerunde bestod af 7 hvidvine.

Af disse faldt to i min smag:
1) Bottega Vinai Pinot Grigio, Trentino, 2006 fra Trentino-Alto Adige-producenten CAVIT. Flot duft, elegant og fin vin.
Import: Stockholms Vinimport (står der i smagningens materiale - vinene findes dog ikke på forhandlerens hjemmeside).
2) Greco di Tufo, 2006 fra Campanien-producenten Feudi di San Giorgio. Mit sparsomme smagenotat siger: "Den er sgu god."
Import: Cappa Vin (den smagte årgang forhandles dog ikke).

Disse to vine kunne jeg godt finde på at købe for at foretage den egentlige test: hjemme ved middagsbordet med mad til.
På den anden side vil jeg ikke savne dem, så længe vi har vores Alsace og Bourgogne hvidvine.

Ingen af de vine, som i mit seneste eksemplar af Gambero Rosso (2004) har fået tre glas, faldt i min smag overhovedet.

Marco Sabellico, Gambero Rosso

I den "professionelle" afdeling af showet deltog vi i et en guidet vinsmagning (mere om den senere) med en af Gambero Rosso-mændende, ifølge introduktionen en af Italiens førende vineksperter, Marco Sabellico. Med sådan en kapacitet indenfor rækkevidde måtte jeg lige prøve at blive lidt klogere på, hvad det her med italienernes hvidvin handler om. Og han var helt enig i, at italienerne tænker deres hvidvin fuldstændig anderledes end franskmændene. Hans bud på forskellen var, at italienerne slet ikke har været vant til at tænke i store, strukturerede eller fadlagrede vine. De tænker hvidvin som noget der skal drikkes meget ungt og passe til deres daglige mad.

De røde

På baggrund af den research jeg foretog i forbindelse med planlægningen af mit smage-program, forekom det tydeligt, at nogle producenter havde valgt at præsentere deres ypperste produkter, mens andre havde valgt at servere deres billigste. En blandet landhandel så at sige. Og altså ikke bare et tag-selv-bord blandt Italiens bedste vine. Der var alt fra frygtelige vine (repræsenteret ved dette smagenotat: "Føj for helvede - rabarbersaft") over gode til vidunderlige vine.
Det skal lige indskydes, at vi ikke smagte på de vine, som vi kender i forvejen. Så f.eks. er den vidunderlige Castello di Fonterutoli, Chianti Classico, 2004, som var med ved smagningen, ikke nævnt (bortset fra her) men er til gengæld anmeldt her.

Benanti

Benanti

Jeg havde som første punkt på rødvins-programmet sicilianske Benanti, som jeg ved flere lejligheder tidligere har fået et positivt indtryk af. Jeg vovede at skyde disse vine ind som de første rødvine, fordi jeg trods deres sydlige herkomst har oplevet dem som elegante og alt andet end bluckbuster-agtige. Så de skulle smages tidligt i forløbet. Og det var dejligt.

Rosso di Verzelle, Etna, 2004 var en skøn basis-vin, dejlig frisk og aromatisk. Druer: Nerello Mascalese og Nerello Capuccio.

Serra della Contessa, Etna, 2003 var også en dejlig vin med slank og dyb frugt, fin lille bitterhed og venlig struktur. Druer: Nerello Mascalese og Nerello Capuccio.

Il Drappo, Sicilia IGT, 2003 havde blomme og hvid peber i duft og smag, dejlig, elegant struktur. Drue: Nero d'Avola.

De nævnte Benanti vin forhandles af Cappa Vin, to af dem dog i andre årgange end de smagte.

Montepulciano d'Abruzzo

Vi har til gode at komme helt op og ringe over Montepulciano d'Abruzzo, men glimrende til rigtig gode vine var følgende:

Zanna, Montepulciano d'Abruzzo, 2005 fra Illuminati. God frugt og blid garvesyre. God mellemklassevin.
Import: Adriat Vinimport (forhandlet årgang: 2001)

Roggio del Filare, Rosso Piceno, 2006 fra Velenosi. Trods lagring i ny eg var vinen saftig og velsmagende og ikke eget.
Import: Era Ora

Adrano, Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane, 2005 fra Villa Medoro (smagt ved seminar, var ikke med til den generelle smagning). Koncentreret, moderne og god.
Import: BB Vinimport

Toscana

Det er dog et gudsbenådet sted for vinfremstilling - så længe klimaet tillader det...

Etiket

For at starte med et Sangiovese-baseret højdepunkt: Her skilte en enkelt vin sig klart ud: I Sodi di S. Niccolò, Toscana IGT, 2001 fra Castellare di Castellina. 90% Sangiovese, 10% Malvasia Nera, barriquelagret. Virkelig skøn vin, klassisk Sangiovese, lige vores smag.
Som så mange andre producenter, som vi smagte hos, har også Castellare gang i vinproduktion i Maremma, hvor de producerer internationalt orienterede vin med større eller mindre andele Cabernet/Merlot.
Castellare præsenterede Le Sughere di Frassinello, Maremma Toscana IGT, 2004. 50% Sangiovese, 25% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot. Bestemt glimrende, men da de fornemmede vores interesse (og muligheden for lidt eksponering) kom Rocca di Frasssinello, Maremma Toscana IGT, 2004 frem fra under bordet: 65% Sangiovese, 25% Cabernet Sauvignon, 10% Merlot (sagde manden ved standen. Castellares hjemmeside siger 60% Sangiovese, 20% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot). Det var en rigtig flot vin.
Import: Distinto Vinimport.
Vinene fra Castellare, som det er længe siden vi har smagt, og som forekommer os at have foretaget et kvantespring i kvalitet de sidste 10 år, udgjorde for os smagningens højdepunkt.

Fra Tenuta Friggiali smagte vi en glimrende Brunello di Montalcino 2003. Fin duft og smag, lidt eg og sødme. Ganske venlig og fremkommelig.
Donna Olga - også Brunello - 2003 produceret af samme team skulle være den bedste af de tre Brunelloer præsenteret under overskriften Tenuta Friggiali. Og det kan sagtens være. Men den var slet ikke drikkeklar (hvilket der ikke er noget som helst mærkeligt i). Den bed godt i gummerne, var ganske lukket, lidt besk og svær at bedømme.
Import: Gårdvin (hvor Tenuta Friggiali - såvidt vi kan se på forhandlerens hjemmeside - forhandles i årgang 1999 og 2001, mens Donna Olga ikke forhandles).

Toscanske vine fra Allegrini!

Interessant var det at erfare, at super-Amarone-producenten Allegrini nu også producerer vine i Toscana.
Vi smagte Brunello di Montalcino, San Polo, 2001, halvt barriquelagret, halvt lagret på store fade.
Den var meget lækker, moderne og ganske egepræget, atypisk Brunello.
Også Poggio al Tesero, Sondraia Toscana IGT, 2004 lavet i Bolgheri-området af 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 10% Cabernet Franc - altså et rigtigt Bordeaux-blend - var i den tydeligt moderne stil, superflot og meget indsmigrende. Barriquelagret.

Nicola Biasi og anden repræsentant for Allegrini

Jeg spurgte ønologen for de toscanske vine, Nicola Biasi (til venstre på billedet) om Allegrini's høje grad af satsning på barrique skyldes, at de synes, at sådan skal det være, eller om det skyldes en tilpasning til markedet. (Jeg tillod mig at fortælle hr. Biasi om min store glæde ved Allegrini's gamle Amaroner.) - Pause. "È difficile..." Det er vanskeligt, svarede han med lidt rynker i panden. Men han kunne i hvert fald konstatere - og her var smilet vendt tilbage - at den nye stil sælger.

Allegrini importeres af Adriat Vinimport, men ifølge deres hjemmeside importeres de omtalte vine ikke.

Seminar med guidet smagning

I den "professionelle" del af smagningen var der mulighed for at deltage i to seminarer. Vi deltog i det sene, hvor vi erfarede, at indholdet af de to seminarer bestod af to fuldstændigt forskellige sæt vine - det havde været rigtig rart at vide inden tilmelding. Således var alt hvad der handlede om Sangiovese klaret i seminar 1! - Øv!

Det var interessant at deltage i en smagning guidet af en af de personer, som har stor indflydelse på hvad mange rundt omkring mener er den korrekte mening om italiensk vin. En sand autoritet. (Vi bliver ind imellem slået oven i hovedet med den guide, hvis vi tillader os at være uenige...)

Opskænkning af vin

Der blev serveret 24 vine, som tog os godt rundt i det meste af Italien - som nævnt på nær Toscana, der var klaret tidligere.
Da Helle havde fået nok af Piemonte, gik hun ud til den offentlige smagning for at nå at smage nogle af de toscanere, som hun (grundet sen ankomst) ikke havde nået tidligere. Jeg var glad for at jeg blev, idet jeg kom forbi nogle sicilianske vine, som jeg under den generelle smagning ikke nåede at smage tilstrækkeligt på, som tidligere nævnt bl.a. grundet den alt for store publikumstilstrømning i forhold til antal m2 gulvplads og de deraf følgende "trafikale problemer".

Smagsløgene var noget slidte på dette tidspunkt, men følgende af disse seminar-vine kunne jeg godt tænke mig at smage en anden gang:

Barolo Cerequio, Michele Chiarlo, 2003. Meget flot med både lys og mørke, dybde og lethed.
Import: Theis Vine.

Maharis, Sicilia IGT, Feudo Maccari, 2005. Nero d'Avola, Cabernet Sauvignion, Merlot, ny eg. Fuld tryk på på den gode måde! Imponerende flot og gumme-rivende, lang og dvælende.

Rosso del Conte, Contea di Sclafani, Tasca d'Almerita, 2004. Nero d'Avola. Spicy duft, smag med fin friskhed og peber. Koncentreret uden at være for fed eller på anden måde for meget.
Import: Moser & Moser

Il Monovitigno Nerello Mascalese, Rosso Sicilia IGT, 2004, Benanti. Flot elegant duft, sød, fin og elegant vin.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.