2100Happiness afholdt en Chianti Classico smagning under overskriften Det bedste fra Chianti Classico. 2100Happiness har selv 12 Chianti Classico producenter i sit sortiment. Derudover havde forhandleren fremskaffet vine fra tre andre forhandlere for at leve op til smagningens titel.
Smagningen var inddelt i tre runder:
Smagningen var uden nævneværdig introduktion af vinene; der var overvejende selvbetjening med et par undtagelser, hvor
Thomas Thoresen
og Nana Wad
forhandleren nok ville undgå, at meget attraktive flasker hurtigt ville blive tømt af de hurtigste deltagere, så her blev der skænket op.
Ifølge invitationen ville Sommelier Nana Wad fortælle anekdoter fra området. De var på dagen erstattet af en kort beretning om, at Chianti Classico ifølge hende har haft en periode, hvor man tilstræbte "Parker-stil", men at man nu er vendt tilbage til de mere oprindelige dyder.
Der blev serveret vine fra Barone Ricasoli, Brancaia, Casa Emma, Castellare di Castellina, Castello di Ama, Castello di Monsanto, Castello di Rampolla, Fèlsina Berardenga, Fonterutoli, Fontodi, Isole e Olena, La Piaggia, Petrolo, Principe Corsini og Renzo Marinai.
Helle og jeg deltog begge. Vi smagte tilsammen 24 af de 30 vine.
I smagningens første runde var vi enige om, at have Fontodi's Chianti Classico, 2014 (180 kr.) som den suveræne favorit. Velsmagende med et kys af fad og med fin og harmonisk struktur, og efter vores mening en klasse bedre end de andre vine i runde 1. I øvrigt også en demonstration af, at gode producenter kan lave god vin i dårlige årgange.
Helle fandt Barone Ricasoli's Brolio Bettino 2013 (150 kr.) dejlig med det markante fadpræg med kakao. Mens Preben fandt behag i Isole e Olena 2013 (150 kr.), god og med stor smagsfylde. Desuden gjorde Castello di Ama, som det er længe siden vi har smagt, nysgerrig med sin 2014'er (160 kr.); den var frisk og stilfuldhed med lyse, røde bær.
Helle deltager kun sjældent - og kun når der er noget efter hendes smag virkelig attraktivt på programmet - i større smagninger, så hendes smagsløg trængte grundet manglende træning til en pause efter første runde. I Riserva-/Gran Selezione-runden fremhæver Preben Castello Fonterutoli, Gran Selezione, 2012 (369 kr. hos Kjær & Sommerfeldt), der er en velsmagende blanding af klassisk og moderne stil med smagbart fad og aktuelt godt med tannin. 92% Sangiovese, 8% Malvasia Nera og Colorino lagret i franske barriques i 20 måneder.
Flot var ifølge Preben også den for os ukendte producent Principe Corsini's Don Tomasso, Gran Selezione 2013 (200 kr.) fremstillet af 85% Sangiovese og 15% Merlot lagret 18 måneder i barriques heraf 70% nye. Stadig den "moderne type" men i lidt mindre grad end Castello Fonterutoli; velsmagende med harmonisk struktur.
Ved den sidste flaske i runde to var Helles smagsløg klar igen, og hun nød Castello di Monsanto's Gran Selezione Il Poggio 2012, som ifølge forhandleren er fremstillet af 90% Sangiovese, 7% Canaiolo og 3% Colorino lagret ca. 20 måneder på mellemstore franske fade.
I IGT-runden var vi enige om, at topvinen - også hele aftenens - var Fontodi's Flaccianello della Pieve,
Colli Toscana Centrale, 2013 (550 kr.) fremstillet af 100% Sangiovese lagret 24 måneder på franske fade. Superflot og velbygget, højeste klasse, aktuelt tannisk, men tanninerne er smukke og fint indlejret. Den skal lige ligge lidt, før vi åbner vores første flaske.
Derudover var Preben glad for Fonterutoli's Toscana, Mix 36, 2013 (350 kr.), som i den grad kalder på at blive drukket her og nu. Helle vil efter al sandsynlighed også være med på en anbefaling, når hun gensmager den hjemme ved middagsbordet med friske smagsløg.
Det var en flot samling vine, der kunne smages. Inddelingen i de tre runder var som den skulle være. Og man kom godt rundt i den diversitet af stilarter, som Chianti Classico er indbegrebet af.
Alle vine havde en passende, d.v.s. let kølig temperatur, hvilket er altafgørende for fuldt udbytte.
Glas blev taget seriøst: det var på forhånd meldt ud til deltagerne, hvilke glas, der ville blive benyttet, og at man var velkommen til at medbringe sit eget favoritglas, skulle man have lyst til det.
Det var et hyggeligt arrangement med afslappethed og festlighed, men det ekstreme støjniveau, hvor man blev nødt til at råbe til hinanden i det propfyldte lokale, var generende. Støjen var også medvirkende til, at det blev vanskeligt for os at give vinene den opmærksomhed, vi gerne ville. Derudover var indsivende tobaksrøg fra rygerne lige uden for den åbne dør en generende ledsager til seriøst at smage vin.
Thomas Thoresen er en vært, der tager sig tid til at komme rundt og snakke med og have en god kontakt til alle sine gæster. Så gæsterne bar sikkert over med, at der ind imellem manglede brød på bordet, og at udskænkningen i en periode gik i stå.
Som vi "læste" folk, tror vi, at de fleste var rigtig glade for det uformelle og afslappede, og at det hele ikke lige gik efter en snor. Og vi endte med også selv at opleve fornøjelserne ved den uformelle tilrettelæggelse, idet man på den måde kommer i snak med andre på en anden måde, end hvis man sidder bænket og stille lytter til en der fortæller. Der er fordele ved begge dele, og man kan ikke få det hele.
April 2017
