Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

200 italienske for 200 danske

Smagning i mørke

BB Vinimport og Toscavini afholdt for anden gang 200 italienske (vine) for 200 danske (kroner). Sidste gang var i 2005, og konceptet var det samme gode: at lade de to importørers producenter selv præsentere deres vine. Blot var nogle af producenterne desværre fraværende pga flyproblemer og afbud.

Smagningen blev afholdt totalt afskærmet for dagens lys og med halvdelen af lokaliteterne i dunkel sovekammerbelysning, hvilket var lidt synd. Til gengæld bød de to entusiastiske importørers på deres gode og brede udvalg af vine fra hele Italien. Med smagerunder på 2 1/2 time, er det (som sædvanligt ved sådanne store smagninger) en god ide at planlægge, idet man selvsagt ikke kan nå 200 vine på 150 minutter.

Gamle kendinge eller nye horisonter?

På baggrund af at jeg (Preben) på det sidste har deltaget i smagninger, hvor nye vintyper var på programmet, gik valget denne gang mest i retning af de gamle kendinge med et par afstikkere til noget nyt.

Udover de vine, der specifikt nævnes i det følgende, smagte vi på Prosecco, Franciacorta Spumante, rosé, Barbera, Chianti, Rosso di Montepulciano og Rosso di Montalcino, Vino Nobile, Brunello, supertoscanere af forskellig observans, Bolgheri, Montefalco Rosso og Sagrantino, Roero og Barolo. Smagningens vin-katalog kan ses her.

Det vil næppe være den store overraskelse, at vi atter en gang var meget glade for at smage Chianti Classico producenten Il Molino di Grace's vine. Så det vil vi ikke gå dybere ind i.
Vi springer også omtalen af andre af de velkendte toscanske vine over i denne omgang.

Montepulciano d'Abruzzo

Vi har ikke før smagt vinene fra Montepulciano d'Abruzzo producenten Villa Medoro. BB Vinimport har gjort god reklame for dem i deres nyhedsbreve, og til priser på op til 189 kr., hvor vi er vant til langt laver priser for Montepulciano d'Abruzzo vine, så skulle det selvfølgelig prøves. Den dyreste af vinene er iøvrigt repræsentant for den nye (fra 2003) DOCG Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane, som vi hermed mødte for første gang.
Montepulciano d'Abruzzo i årgang 2004 smagte os rigtig godt. God frugt, blid syre, diskret eg.
De to "storebrødre" kom vi ikke rigtig ind på livet af. De var klart større struktureret, men oplevedes som ret lukkede, hvad de jo også sagtens kan have været.
At de ikke gav så meget fra sig, kan måske også skyldes smageglassene. Vi diskuterede, uden at nå til enighed, i forbindelse med flere af de mellemstore og store vine, om disse vine kunne komme ordentligt til udfoldelse i de meget små smageglas, som var til rådighed. Der var tale om noget der lignede de udbredte INAO smageglas. Så jeg er usikker på, om jeg fik det ud af flere af vinene, som de havde at byde på.
Tilføjelse: BB Vinimport oplyser, efter at have læst vores kommentar om oplevelsen af de to større vines lukkethed og glassene, at vinene rent faktisk aktuelt er lukkede, og at især DOCG-vinen er en udpræget gemmevin.

En god italiensk hvidvin

Som det vil være vores læsere bekendt, har vi det ikke rigtig godt med italiensk hvidvin, som vi efterhånden er blevet temmelig lukkede overfor. Det fik Michael Bodholdt, BB Vinimport op på tæerne: Vi skulle simpelthen smage den gode Sagrantino-producent Tabarrini's hvide.
Så den tog vi en slurk af, og det gik rigtig godt. Adarmando, Bianco del Umbria IGT, 2005 var en fin, meget velduftende og -smagende, aromatisk vin helt uden mislyde - medgav også Helle, som er den af os, der har den største modstand mod de hvide italienere.

Valpolicella og Amarone

Der er personer, hvor man hurtigt fornemmer en høj grad af personlig holdning og stor passion i forholdet til det han/hun producerer, og hvor man lynhurtigt er på bølgelængde. Jeg (Preben) havde det fra første sekund sådan med Stefano Campedelli fra Valpolicella- og Amarone-producenten Marion.

Hr. Campedelli

Vi har f.eks. ved flere lejligeheder skrevet, at vi synes at Ripasso-Valpolicella'erne ofte forekommer os at være sådan nogen hverken fugl eller fisk-produkter. Så hellere enten en ung, frisk Valpolicella eller dens diametrale modsætning: Amarone. Og her stod hr. Campedelli og sagde præcis det samme; han laver af samme grund ikke nogen en ripasso (her forstået som den metode, hvor man hælder ung Valpolicella over Amarone-druekvaset).
Hvad angår hans egen produktion af Valpolicella Superiore, så høster han to gange. Druerne fra den første høst tørres let (ca. 40 dage). Næste høst foregår, når de tilbageværende druer er super-modne. Vinene fra de to høster fadlagres seperat og blandes til sidst. Formålet med denne fremstillingsmetode er ifølge Campedelli dels at bevare den friskhed, som hans mener en Valpolicella skal have, dels at sørge for at vinen ikke bliver for tung grundet den ekstra ripasso-gæring. Desuden giver metoden en meget større mulighed for at justere ved at lege med blandingsforholdet, så vinen kan blive præcis som han vil have den, end når man hælder Valpolicella i et brugt Amarone-fad med kvas.

Han havde også et dybt personligt forhold til sin Teroldego 2003, som var en dejlig, lidt krydret og fyldig vin med fint fadpræg (smagt af Preben alene). Jeg forstod på ham, at han havde gjort sig stor umage med at importere den helt rigtige klon af denne Trento-druesort til sine marker.

Jeg (Preben) var så lidt overrasket over, at hans Amarone 2003 (som jeg også smagte alene) faktisk skuffede mig. Den forekom mig for sød og lidt glat og uden den modstand og dybde, som bl.a. et let bittert touch i eftersmagen kan være med til at give.

Marion's vine forhandles af BB Vinimport.

Alessandro Castellani

Amarone Ca' La Bionda

Til gengæld faldt Amaronerne fra Ca' La Bionda fint i vores smag, både den "almindelige" 2003 og især Ravazzol 2003.
Begge vine har den gode, robuste duft og smag, som vi forbinder med "rigtig" Amarone. De var rigtig gode, ikke for "fine", og så var de heller ikke hverken for overvældende eller for kraftige.
På billedet ses Ca' la Bionda's ejer og vinmager, Alessandro Castellani.

Vinene forhandles af Toscavini.

Næste gang

Som nævnt holdt vi os denne gang til "gamle kendinge" med et par afstikkere til nye vine.
En af gæsterne anbefalede os, lige før vi gik, at smage nogle hvidvine fra Friuli og vine fra Marche.
Og at dømme efter det jeg smagte hos Colle Duga fra Friuli, kunne det sagtens være en ide. Jeg hæftede mig især ved deres Collio Bianco 2006 fremstillet af Tocai, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Malvasia med et smagfuldt barrique-præg, idet noget af vinen er barriquelagret.

Colle Duga vinene forhandles af Toscavini.

Hvis der bliver endnu en 200 for 200 vinsmagning, vil vi nok næste gang gå om bord i nogle af de to importørers vine fra andre områder. Italien er jo et stort vinland...

Maj 2007

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.