Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Svar til Tommy Nielsen:

Da vi renoverede vores design for nogle år siden, havde vi overvejelsen om mønterne skulle fremgå af listerne/oversigterne ligesom stjernerne. Vi eksperimenterede også med designet, men det blev alt for rodet med alle de stjerner og mønter, og det var - med de ret lange "linjer" - svært at se hvad der hørte til hvad, dvs det blev mindre overskueligt. Så punkt 1: Layoutmæssigt fungerer det ikke.

Overvejelserne gik i høj grad også på: Hvad er det vigtigste: vinens kvalitet eller prisen? Og her foretog vi et valg, som har at gøre med, hvad vi godt vil fokusere på og prøve at få andre til at fokusere på: Kvalitet.
Vi har jo også valgt at lave et vurderingssystem, hvor vi ikke - som mange andre udmærkede anmeldere - blander kvalitet og pris sammen, når vurderingen skal udmåles. For ét er kvalitet, noget andet er om man vil betale for den. Og det handler naturligvis om pengepung, prioriteringer, temperament og den slags.

Vi har dog ladet os inspirere af dit ønske og har tilføjet en liste, "Favorabel pris", (under Vinanmeldelser), hvor de vine, som har fået tildelt fire mønter listes. Pt er der nemlig ingen vine, der har fået fem mønter.

Tilføjelse oktober 2012:

Efter endnu en renovering har vi gjort det muligt at se symbolerne for vores kvalitet-pris-forhold på vinoversigterne. På indgangssiden til vinanmeldelserne kan man nu vælge at se symbolerne. Sæt flueben i feltet "Vis kvalitet-pris", så tilføjes symbolerne til vinoversigten.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.