Svar til Søren Grøn:

Hverken økologisk eller biodynamisk er nogen garanti for vegan, hvis det indebærer, at vinen ikke må være klaret med et æg- eller mælkeprodukt. Selvom biodynamikerne tilstræber at undgå animalske produkter, er de dog tilladt. Forhandlerne ved næppe hvad der er tilsat, men så kan man jo spørge producenterne.
Så vi skal helt ud i naturvin, for at der kan være tale om veganvin (både økologiske og biodynamiske kan også være vegan, man kan blot ikke vide det). Naturvin har dog ingen officielle retningslinjer, men tilsætningsstoffer (bortset fra lidt svovl) bør være helt ude af billedet, og jeg kan ikke forestille mig, at man bruger noget til klaring. Her vil jeg anbefale, at du spørger om detaljerede produktionsoplysninger hos enten forhandler eller/og producent. Din gæst må vel vide noget om, hvor man får fat i veganvine?
Jeg har på det sidste haft gode erfaringer med naturligt producerede vine fra forhandleren Vinova. Jeg ved dog ikke, om man helt kan regne med det de oplyser. I flere tilfælde skriver de f.eks. "biodynamisk" i deres webshop, hvor vinene ifølge hvad der fremgår af flaskernes etiketter kun er økologiske. Men de har nogle velsmagende naturvine (prøv at filtrer vores anmeldelser efter Vinova under Forhandler), og så kan du jo derefter spørge hos producenterne ved at sende dem en mail.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.