Montepulciano er en vidunderlig by at opholde sig i (du kan læse om byen her). Og trods dens relativt ringe udstrækning vrimler det med restauranter i alle klasser.
Vinservering på restauranterne
Efter at have besøgt byen adskillige gange, sidst 14 dage i
sommeren 2008, har vi dannet os et ganske solidt indtryk af byens
restaurant-kultur, herunder hvordan vinene behandles. Serveringstemperaturen er
et kæmpeproblem; det er ikke ualmindeligt, at vinene om sommeren serveres ved
mindst 25 grader, hvilket gør at man får markant mindre ud af at drikke dem, end hvis de blev serveret ved en rimelig
temperatur. Det kan opleves som grænsende til spild at ofre penge på en lidt
dyrere flaske.
Af de restauranter vi spiste på, var der kun én, der serverede vin ved en
acceptabel temperatur. To restauranter havde nogenlunde rimelige
nedkølingsmuligheder, mens de resterende bød på så dårlige - eller slet ingen -
nedkølingsmuligheder, at man må tage sig til hovedet.
Der kan være lidt langt mellem snapsene, når vi snakker
Vino Nobile
di Montepulciano. Eksempler på producenter, hvor man burde kunne være sikker på at
kvaliteten er i orden er:
Avignonesi,
Boscarelli, La Braccesca (Antinori),
Poliziano og
Valdipiatta.
Restauranterne
Vi har opdelt de restauranter, som vi - på trods af temperaturproblemerne - anbefaler, i tre kategorier: 1) de landlige (og billigste), 2) de gode mellemklasse-restauranter (mellempriser), 3) de mere elegante (dyreste). Og endelig Xtra-kategorien: Restauranter i omegnen af Montepulciano + en enkelt vinbar i Montepulciano.
Alle omtalte restauranter i Montepulciano er besøgt sommeren 2008, mens den anbefalede restaurant fra omegnen er besøgt i 2005.
De landlige
Hvis man - som vi - til frokost holder af en helt enkel gang pasta
med tomatsovs eller noget i den stil ledsaget af et glas husets vin, så anbefaler vi
Il
Cittino, Viccolo Via Nuova 2, tlf. 0578 75 73 35,
midtvejs på den lange, centrale
gade, der snor sig igennem Montepulciano. Et meget enkelt sted, næsten
primitivt, hvor der på bordet sammen
med maden placeres en flaske vin uden etiket, og så betaler man efter
tjenerens øjemål for
det kvantum man drikker.
En ældre kvinde har, så længe vi er kommet der, stået alene i køkkenet, hvor der
hver dag er frisk hjemmelavet pasta på programmet.
Retten på det øverste billede (pici al pomodoro) var trods dens enkelhed den ene af to topoplevelser i løbet
af vores 14 dages ophold i byen i 2008 (den anden var en dessert på en af byens dyrere
restauranter, der omtales senere).
Husets vin er til frokostbrug upåklagelig: frugtig, relativt let, frisk og ren.
Vi har kun erfaringer med denne restaurant til frokost.