|
Vinrejse i Toscana: På restaurant i og omkring Montepulciano, s. 1 (klik på billederne for stor størrelse) |
|
Montepulciano er en vidunderlig by at opholde sig i (du kan læse om byen her). Og trods dens relativt ringe udstrækning vrimler det med restauranter i alle klasser. Vinservering på restauranterneEfter at have besøgt byen adskillige gange, sidst 14 dage i
sommeren 2008, har vi dannet os et ganske solidt indtryk af byens
restaurant-kultur, herunder hvordan vinene behandles. Serveringstemperaturen er
et kæmpeproblem; det er ikke ualmindeligt, at vinene om sommeren serveres ved
mindst 25 grader, hvilket gør at man får markant mindre ud af at drikke dem, end hvis de blev serveret ved en rimelig
temperatur. Det kan opleves som grænsende til spild at ofre penge på en lidt
dyrere flaske. RestauranterneVi har opdelt de restauranter, som vi - på trods af temperaturproblemerne - anbefaler, i tre kategorier: 1) de landlige (og billigste), 2) de gode mellemklasse-restauranter (mellempriser), 3) de mere elegante (dyreste). Og endelig Xtra-kategorien: Restauranter i omegnen af Montepulciano + en enkelt vinbar i Montepulciano. Alle omtalte restauranter i Montepulciano er besøgt sommeren 2008, mens den anbefalede restaurant fra omegnen er besøgt i 2005. |
De landligeHvis man - som vi - til frokost holder af en helt enkel gang pasta
med tomatsovs eller noget i den stil ledsaget af et glas husets vin, så anbefaler vi
Il
Cittino, Viccolo Via Nuova 2, tlf. 0578 75 73 35,
midtvejs på den lange, centrale
gade, der snor sig igennem Montepulciano. Et meget enkelt sted, næsten
primitivt, hvor der på bordet sammen
med maden placeres en flaske vin uden etiket, og så betaler man efter
tjenerens øjemål for
det kvantum man drikker. |