At spise ude

Før man sætter sig til bords på en restaurant i Toscana - og nok de fleste andre steder i Italien - er der et par ting, der er meget nyttige at vide.

Spisekortet er typisk opdelt i:
1) antipasti (små forretter), 2) primi (solide forretter som fx pasta), 3) secondi (kød eller fisk), 4) contorni (grønsagstilbehør o.lign.), 5) dolci (desserter).

Frokost

Til frokost prøver vi altid at finde et godt og uprætentiøst osteria eller trattoria.
Til vores appetit passer det med en primo, ind imellem også en kødret (på billedet har den ene af os bestilt en pasta-primo, den anden en kødret-secondo og kartofler som contorno.
En god pasta med en god tomatsovs og parmesan er en ret som vi kan spise næsten dagligt ved disse lejligheder.
Til frokost foretrækker vi langt en ung, let og frugtig vin med lav alkohol, så det bliver altid til husets vin serveret på karaffel; de mere ambitiøse vine gemmer vi aftensmaden.

Aftensmad

Hvis man bestiller en bøf i Italien, ja så får man en bøf og ikke andet! Et italiensk måltid er tænkt som at man starter med en forret og senere spiser hovedret med tilbehør og slutter med en dessert. Det kræver tilvænning med så store mængder mad. Og man behøver da heller ikke spise det hele. Men da en bøf og en tallerken spinat sjældent er nok, så kommer en eller anden form for forret, fx en pastaret, tit ind i billedet. I og med at pastaretterne jo er tænkt som forretter, er det jo heller ikke en kæmpe portion spaghetti med kødsovs man får serveret. Hvis en pastaret eller en risotto alligevel er for voldsomt, kan man jo nøjes med en antipasto.

Firenze

Vi har i Firenze ikke haft held med bare at dumpe ind et tilfældigt sted for at få noget at spise. Modsat vores generelle oplevelse af Italien, hvor man laver enkel og velsmagende mad af gode råvarer, så har vi i Firenze oplevet skuffelser nok til at vi vil sige: Lad være med at gå efter tilfældighedsprincippet. Lyt til andre (evt os), spørg efter anbefalinger, brug guider.
Vi har trods vores ganske mange besøg i byen kun ganske få bud på gode restauranter, men vi snakker altså heller ikke luksus-gourmet, men steder, hvor man bare skal have enkel og god mad, der er til at betale.