|
Piemonte 2010 (side 1 af 2) Klik på billederne for stor størrelse |
I sommeren 2010 var vi i Piemonte for anden gang. Vi vælger ligesom i 2006 at videregive vores tips og erfaringer via små - og ind imellem lidt større - "historier" og ledsagende billeder (læs om Piemonte 2006 her). De tilhørende billeder er på de to tekstsider kun at finde som miniaturer. Men klik på dem for at se dem i fuld størrelse - det visuelle er en ikke uvæsentlig del af at rejse i de smukke vinområder.
Agriturismo: Ettore Germano (1)Når vi rejser til vores favorit-vinområder i Italien, bor vi
altid på en såkaldt agriturismo, dvs. en landbrugsejendom (læs:
vinproducent) der også har
værelser eller lejligheder til turister. Denne gang boede vi hos
Ettore Germano i
Serralunga, især kendt for sin Barolo-produktion. Billedet viser den fantastiske udsigt fra balkonen, som hørte til værelset. Agriturismo: Ettore Germano (2)Ettore Germano's agriturismo er det gule hus
på billedet. Endnu en udsigt fra balkonen ses nederst til venstre (ses
selvfølgelig bedst hvis du klikker på billedet og ser det i stor størrelse). ProducentbesøgDer er nok at vælge mellem, når man vil besøge de
piemontesiske kvalitets-vinproducenter og smage på deres produkter. Den eneste
"guide" vi brugte denne gang var vores lyst til at besøge producenter, hvis vine
vi i større eller mindre grad havde erfaringer med i forvejen, og hvis vine var
faldet i vores smag. Vi havde lyst til enten at se hvor vinene
bliver til, at hilse på menneskerne bag vinene, at smage nye årgange af
velkendte vine eller at smage på vine som ikke forhandles i Danmark. Pelissero (1)Hos Pelissero ønskede jeg især at smage de vine, som ikke forhandles herhjemme. Mere om de enkelte
vine i næste spalte. |
Pelissero (2): Smagning af vinenePelissero laver skøn vin. Hvad angår de Nebbiolo-baserede
vine kendte jeg (Preben, der nyder Nebbiolo alene) hjemmefra deres
Langhe
Nebbiolo og deres Barbaresco Nubiola, vine som i meget høj grad
rammer min personlige smag. Jeg har længe været nysgerrig efter at smage
producentens dyrere enkeltmarks-Barbaresco Tulin og Vanotu. Nubiola er Pelissero's basis-Barbaresco fremstillet af druer fra seks
forskellige vinmarker. Hvor stor en del der lagres på henh.
barriques og store
fade
afhænger af årgangens beskaffenhed. 2007'eren, som aktuelt forhandles i SuperBest, var
overordentlig harmonisk og flot, og trods sin ungdom havde den desuden en forførende drikbarhed. 2006 (som den danske importør har
valgt at springe over), var strengere og
mere tannisk i stilen. Denne klare forskel mellem de to årgange gik igen i de andre
vine. Ristorante Bovio (1)Vi kender intet sted i Italien hvor man spiser så godt som i
Piemonte. Også på mere "ydmyge" steder er kvaliteten oftest i top. Vores bedste
restaurant-oplevelse på Italiens-delen af vores rejse var en frokost på
Ristorante Bovio lidt uden for byen La Morra. Ristorante Bovio (2)Bovio's grønsagslasagne (billedet herunder) var formidabel, nærmest elegant. Billedet er med til at anskueliggøre, hvordan det kan gå til at lasagne i Italien regnes for en forret (primo piatto). De italienske forretter er meget velegnede til frokostretter, og for det meste er sådan en tilstrækkelig til at stille vores sult. Hos Bovio delte vi dog først en antipasto (vitello'en). |