Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
Rue Poncelet og Rue Bayen
klik på billederne for stor størrelse
Rue Bayen

En bekendt, som har boet i Paris i en periode, anbefalede os et kig på en gade i Paris, fordi der skulle ligge et godt kafferisteri, og fordi der skulle være hyggeligt, autentisk og uturistet: Rue Poncelet.

Det viste sig, at i den del af gaden, hvor kafferisteriet lå, var der udelukkende forretninger, der solgte mad og vin. Et lille kvarter, der gav mindelser til et sydeuropæisk fødevaremarked, hvor et besøg er leveringsdygtigt i den bivirkning, at man, første gang man skal købe mad ind efter hjemkomst til Danmark, risikerer et anfald af depressive følelser, fordi det typisk er en sløj og nedslående oplevelse.

Man skal til den ende af gaden, som ligger tættest på metrostationen Ternes. En sidegade til Rue Poncelet, Rue Bayen, indeholder ligeledes attraktive mad- og vinforretninger. Det hele befinder sig indenfor få hundrede meter.

Hvad vinforretninger angår, købte vi ind hos Le Repaire de Bacchus, Les Grandes Caves og Nicolas. Først- og især sidstnævnte har mange filialer overalt i Paris.

April 2015

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.