| Logi i Loiredalen |
Hvor skal man bo?Vi bliver altid opstemte, når det lykkes os at finde et sted, hvor man kan slå vinduet op til en udsigt som den til venstre. Men mindre kan gøre det. Vi forsøger at vælge et sted, hvor det både er rart at være og som helst skal ligge så det minimerer tiden i bilen mest muligt i forhold til det, som vi gerne vil opleve. I Loiredalen forekom det os ikke at være noget problem at finde logi (i juni-juli). Der er masser af hoteller og andre tilbud om logi. Chambre d'hôtes, Gites de France og alt det andetDer er mange begreber, der knytter sig til logi i Frankrig.
I Loiredalen vrimler det med skilte med fx Chambre
d'hòte, der betyder værelse hos vært = "bed and breakfast". Guider?Guider er nok ikke strengt nødvendige når man skal finde
logi i Loiredalen. Vi havde dog fornøjelse af en guide, der anviser gode logier
for mindre end 80 € (600 kr.), Michelin Coup de Cœur
(1000 hôtels et maisons d'hôte de charme en France à moins de 80 €). Hvis
man vil være fri for at skulle bruge for megen tid på at lede efter logi, kan
det være smart på forhånd at udse sig et sted og så reservere. |
Vores gode adresserVi fandt anbefalelsesværdige logier i to af de vindistrikter, vi besøgte, fra vest mod øst: Domaine de Beauséjour, Panzoult, tlf. 02 47 58 64 64, www.domainedebeausejour.com Vinejendom 15 km
øst for Chinon på floden Viennes nordlige bred. Vi betalte 84 € (630 kr.)
for et værelse pr. døgn, hvilket er dyrere end gennemsnitligt, men stedet er
også markant bedre end gennemsnittet. Se flere billeder fra Beauséjour her
Gites de France hos Pierre Riffault (vinproducent), Chadoux 18300 Verdigny, 02 48 79 31 03 I landsby 6 km fra Sancerre by. Let adgang til alt det interessante i området. Man lejer et to-etagers hus enten for en week-end eller en uge. Man skal selv medbringe sengelinned og den slags. Vi betalte 162,50 € (1220 kr.) for 3 døgn (+ 8 € for den linned vi ikke havde med). Et kedeligt hotelværelse i Sancerre by kostede det samme!
|
| Tilbage til oversigten |