Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Eichelmann Deutschlands Weine

Eichelmann Deutschlands Weine og Gault Millau er de to store, betydende guider til tysk vin. Som beskrevet på vores side om Gault Millau har vi intet førstehåndskendskab til Eichelmann Deutschlands Weine denne. Og da vi et par steder havde set Eichelmann fremhævet positivt i forhold til konkurrenten, har vi valgt at tage et kig på den. Nedenstående beskrivelse baserer sig på guiden i 2013-udgaven.

Guiden findes så vidt vi ved kun på tysk, så ens tyskkundskaber skal selvfølgelig være på et vist niveau for at man kan have nytte af den.

Vores indtryk af guiden er rigtig godt. Bogen, som er af murstensformat, rummer nogle gode og meget brugbare inddelinger, som udover diverse kåringer af årets bedste det ene og det andet er:

Die deutschen Weinregionen

I dette kapitel er der dels en oversigt over de 13 vinregioner med kort og angivelse af hvor mange ha vindyrkningsareal de hver især har, dels en beskrivelse af de enkelte regioner med en tilhørende oversigt over regionens bedste producenter, der har fået karakterer fra en til fem stjerner.

Die besten deutschen Weinerzeuger und ihre Weine von A-Z

Denne del af bogen lægger beslag på over 80% af guidens sider. Producenterne anføres i alfabetisk rækkefølge med angivelse af bl.a. guidens stjernetildeling, og hvilken region producenten befinder sig i.

Hver producent beskrives, og afhængigt af dennes vigtighed er der kortere eller længere beskrivelser af producentens vine, typisk med en beskrivelse af den nyeste kollektion eller årgang samt af vine fra tidligere årgange. Bedømte vine fremgår af en liste med angivelse af point efter 100-skalaen, alkoholprocent og pris.

Schnäppchen

I dette lille ottesiders kapitel angives de mest pris-kvalitet-fordelagtige køb opdelt efter region. Pointtal og pris anføres.

Bestenlisten

Her opregnes de ifølge guiden bedste vine, d.v.s. ingen vine under 89 point. Vinene er inddelt i 13 vintyper, under hvilke vinene placeres under pointtal med vinene med flest point øverst.

Verzeichnis der Rebsorten

I dette kapitel beskrives næsten 150 forskellige druesorter.

Verzeichnis der Orte

Her finder man bynavne i alfabetisk orden. Under hver by angives, hvilke producenter, der befinder sig i den.

Det overordnede indtryk

Guiden er meget velorganiseret og tager sig overordentlig seriøs, fornuftig, grundig og gennemført ud, og vi kan på den baggrund godt anbefale den.

Juni 2013

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.