|
Atomwine's hjemmeside - seriøs og velfungerende |
|
|
Vi har handlet flere gange hos
Atomwine via hjemmesiden,
og det har altid fungeret perfekt. Er vigtige informationer til stede?Ja, i høj grad. Hvordan er kvaliteten af informationerne?Udover de grundlæggende oplysninger om de enkelte vine (appellation/DOC(G), årgang osv) er der for samtlige vines vedkommende udførlige, meget personlige og detaljerede beskrivelser af vinene. Også alle producenter er indgående portrætteret. Oplysninger om
forsendelsesomkostninger og -metoder er forbilledlige. Vi har ikke set dem
bedre. Bliver hjemmesiden løbende opdateret?Ja, det er klart vores indtryk. Atomwine har en pæn nyhedsbrevs-frekvens med bl.a. nye vine, og vi har aldrig observeret, at hjemmesiden ikke afspejler disse nyheder, ligesom vi, når vi har bestilt via webshoppen, aldrig har haft problemer med udgåede årgange eller vine. |
Er hjemmesiden let at betjene?Ja. Hjemmesiden er meget velorganiseret, og alt forekommer at være nogle få klik væk. Er det let at finde informationerne?Ja. Hvis man klikker sig frem, er det let at finde de vine, der interesserer en, idet de er overskueligt opdelt først efter land, dernæst efter producent. Fra startsiden er man to klik fra at have en oversigt over en producents vine.
Vi havde i vores oprindelige anmeldelse beklaget os over, at hjemmesidens
søgefunktion fungerede så mangelfuldt, at vi anså den for at være til mere skade
end gavn for både potentielle kunder som forhandler. Det inspirerede Atomwine til et par dage efter at diske op med en søgefunktion,
der fungerer virkelig godt: Uanset om man skriver
appellation/DOC(G) og/eller producentens navn (dog uden fornavn) og/eller vinens
navn og/eller årgang finder den (nogenlunde) hvad den skal. Hvordan køber man?Her er der gjort alt for at der skal være hul igennem til
køber: "Bestilling kan ske via telefon, brev, fax, email eller gennem onlinekøb
i vor netbutik." Forløber købet gnidningsfrit?Ja. Atomwine er et godt sted at handle: Man finder let det man søger, kigger de vine ud, som man vil have, bestiller, betaler, og så kommer vinene et par dage efter. Så "enkelt" og godt kan det gøres! April 2008 |