Erik Sørensen Vin er en rigtig god vinforretning. Kvalitetsniveauet af vinene er højt og stabilt. Vi har i mere end 15 år handlet hos ES med stor tilfredshed.

Vi mener at kvaliteten af en vinhandler i høj grad kan aflæses af forhandlerens billigste vine: Det er ingen kunst at finde god kvalitet i det høje prisleje, men indkøberens evne kommer på en prøve, når det handler om dagligvin. Og her består ES med bravour. Desuden finder vi det sympatisk, at der også ofres opmærksomhed på den daglige vin - der er trods alt flest mandage, tirsdage, onsdage og torsdage!

Vinudvalget er stort og skulle kunne klare stort set enhver opgave. Hovedvægten ligger på de klassiske områder især i Frankrig.

Personalet i alle ES' forretninger er kompetent. Priserne er rimelige. 

Vi har parallelt med nydelsen af ES' vine været konstant irriterede over forretningens publikationer: kataloger, reklamer osv.

Efter en nylig større informationsfejl, stiller vi her skarpt på, i hvor høj grad vi overhovedet kan regne med, hvad vi læser i forretningens info-materiale.

I en reklame fra august 2003 fremgik: ES' nye Chianti (fra Villa Trasqua) er lavet af ønologen Dr. Chioccioli, som angiveligt skulle stå bag vinen Lupicaia, som har fået 3 glas i Gambero Rosso 6 år i træk og som skulle have fået 100 point hos Robert Parker.

Rigtigt: 100 p vinen lavet af Chioccioli.

Forkert: 1) 100 p vinen hedder ikke Lupicaia (som er fra Castello di Terriccio) men Redigaffi (fra Tua Rita). 2) Dr. Chioccioli har ikke lavet Lupicaia. Det har super-ønologen Carlo Ferrini.

Om årsagen til den forkerte informationen svarede ES (citat): "...måske i sidste ende stammer fra en dårlig lyd i telefonrør og usikkert kendskab til det italienske tungemål.......Tua Rita blev til Terriccio"

Tonen i ES' svar er ærlig og oprigtig: Vi tror på forklaringen. MEN det er ikke tilstrækkelig grundig research. Det forkerte materiale blev trukket tilbage (dog åbenbart ikke gennemgribende, idet vi her 3 1/2 måneder senere så samtlige forkerte oplysninger på et skilt i Lyngby-filialen).

En måned efter første rettelse deltog vi i ES' store årlige vinsmagning. Den nævnte Chianti var med. I det udleverede materiale stod nu, at Dr. Chiocciolo's Redigaffi 6 år i træk har fået 3 glas i Gambero Rosso.

Forkert: Redigaffi har kun fået 2 glas i 3 af de 6 år (1997, 1998, 2000). Det er stadig Lupicaia - der som nævnt er lavet af en helt anden ønolog på en ejendom der intet har med Villa Trasqua at gøre - der har fået de 3 glas 6 år i træk Ovenpå vores første henvendelse til ES havde det krævet et par opslag i Gambero Rosso at tjekke. De er ikke foretaget.

Chianti'en bliver således helt uretmæssigt set i lyset af Lupicaia, med hvilken den ingen berøringsflade har. Vildledning - om end utilsigtet - af forbrugeren.

Vores pointe er ikke at fokusere på en enkelt fejl, men at begrunde vores indtryk af sjusket research. Dette sammen med den efterfølgende mangelfulde behandling af sagen, mindsker i vores øjne troværdigheden af det vi læser af info fra ES.

Det er fx også forkert når der i et ES katalog (2003, s. 45) står at Vino Nobile di Montepulciano engang blev kaldt "vinens konge, kongernes vin". Prædikatet er knyttet til den væsensforskellige Barolo fra Piemonte.

Længere nede på samme side står om en Rosso di Montepulciano: "100 % Nobile". Hvad betyder det? Vi gætter på: 100 % Prugnolo/Sangiovese (druen). Vino Nobile er jo navnet på rosso'ens "storebror" (der typisk er lavet af Sangiovese og Cannaiolo). Så at sige "100 % Nobile" om rosso'en giver ingen mening.

Sidst på siden, der har overskriften "Rødvin: Toscana", figurer så en Sagrantino di Montefalco - fra Umbrien.

Sjusket. Dårlig læsning.

Nå. Lad os nu holde fast ved, at det er vinen i glasset det handler om. Den kan ES levere!