|
Bergman Vin-import - entusiastisk, regulært, kompetent, hyggeligt! |
|
|
Vi holder meget af at komme hos Ole Bergman i Kokkedal. Han udstråler en energisk entusiasme for sit arbejde. Han tager sig tid til en god snak, også selv om vi køber forholdsvis små mængder vin hos ham. Han er indenfor de sidste år i høj grad gået over til de oversøiske vine, især de californiske, og her er udvalget imponerende, men han har også mange andre gode vine fra fx Rhône. |
Helle og jeg er stort set stået af de oversøiske rødvine (begrundelse: klik her), men hvis det var dem der havde vores interesse, ville det helt klart være Bergman vi ville gå til. Bergman har et par gange sagt til os "Den skal I ikke købe", når vi har villet købe en bestemt af hans vine. Han har så gjort rede for sine egne skuffelser og ender så måske med at sælge en eller flere flasker færre. Vi skriver i høj grad dette på plus-kontoen for redelighed, ægte vinengagement og seriøsitet. Så vi kommer igen en anden gang! - Og vi glæder os! |