Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Bergman Fine Wines

- entusiastisk, redeligt og seriøst

Anmeldelsen af Bergman Vin-Import, der siden har skiftet navn til Bergman Fine Wines, var den første vinforhandler-anmeldelse vi skrev Ole Bergmantilbage i 2001. Vi havde dengang handlet hos Ole Bergman, der kører importen i Kokkedal, igennem nogle år.

Hovedbudskabet i anmeldelsen var vores betoning af hans energiske entusiasme, at han tog sig tid til en god snak, selv om vi købte små mængder vin hos ham, og ikke mindst den redelighed, seriøsitet og ægte vinengagement, som vi flere gange fik demonstreret bl.a. ved at han på beggrund af egne skuffelser frarådede os at købe denne eller hin vin.
Det var altid en i enhver henseende god oplevelse at komme hos Ole Bergman og købe vin.

Dominans af oversøiske vine

På et tidspunkt begyndte de oversøiske vine at fylde mere og mere i sortimentet på bekostning af de europæiske, som var dem vi kom efter. Bergman excellerer især i californiske vine. Det gør, at det desværre er adskillige år siden, vi sidst har besøgt Bergman.

Vi kunne jo så vælge at slette anmeldelsen af Bergman Fine Wines, men vi har stadig lyst til at sige, som vi gjorde dengang vi skrev den første anmeldelse, at hvis vi en dag skulle blive interesserede i oversøisk vin, ville Bergman med sikkerhed være en af de første, vi ville henvende os til grundet de kvaliteter og oplevelser, som vi tidligere har omtalt. Vi kan ikke forestille os, at der grundlæggende skulle være sket et skift desangående.

Så vi lader vores anmeldelse stå. Ole Bergman skal stadig have nogle gode ord med fra os.

Januar 2016

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.