Palari og Volpe Pasini, marts 2010 (side 1/2)

Det er længe siden, at jeg (Preben) på rødvinsfronten har oplevet noget så oplivende og opløftende som til en smagning, hvor den sicilianske producent Palari var hovedrolleindehaveren. Det foregik i Nimb Vinotek, som så ud til at være en sjov blanding af landligt inspirerede langborde og ditto bænke samt vægge, hvor en stor del af arealet udgjordes af udstillingsvinduer med fri udsigt til luksuøse herligheder (se billede her).

Anledningen var, at Wineimporters havde inviteret til smagning af vine fra Friuli-producenten Volpe Pasini og som nævnt sicilianske Palari.

Det var meningen at manden bag Palari, Salvatore Geraci, skulle have været til stede, men da han var kommet på hospitalet et par dage inden smagningen, var det Emilio Rotolo fra Volpe Pasini, der præsenterede begge producenters vine. Det lod sig gøre uden problemer, fordi Volpe Pasini distribuerer Palari's vine, som Rotolo havde et indgående kendskab og engageret forhold til.

Emilio Rotolo fra Volpe Pasinni

Volpe Pasini

Fra Volpe Pasini blev først serveret tre hvidvine og en rød. Læseren, der kender lidt til vores smag, vil ubesværet kunne regne ud, at det ikke var hvidvinene, der trak mig til truet, så her vælger jeg at holde lidt lav profil.
Den røde, en Merlot, vælger jeg ligeledes at gå let hen over, da jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvor den ville hen.

Palari

Som nævnt var Palari for mig attraktionen. Rødvin forstås. Producentens Palari, DOC Faro (årgang 2005) blev i Gambero Rosso 2008 udnævnt til årets rødvin, og af samme guide kan ses, at vinen er stabil scorer af topkarakteren tre glas. Da vinen ifølge Gambero Rosso tilmed skulle besidde elegance som en Bourgogne - hvilket umiddelbart kunne lyde lettere absurd Siciliens sydlige beliggenhed taget i betragtning - var min nysgerrighed i høj grad vakt.

Og jeg må sige, at jeg her havde vinøse stjernestunder. Alle tre vine fra Palari havde høj klasse, og det med den med Bourgogne sammenlignelige elegance var fuldstændig korrekt. Smagen var en anden, men strukturen var i højeste grad Bourgogne-agtig. Tanninerne var de fineste og mest ædle jeg har mødt i umindelige tider.

Vinene havde kolossal harmoni og helstøbthed på den mest indlysende og åbenbare måde.
I forlængelse af nævnte elegance, så var det også meget bemærkelsesværdigt, at alkoholprocenten for de tre Palari vine var - for sin beliggenhed og med tidens målestok - meget moderate 13,5%, hvor mange langt nordligere producenter jo efterhånden som standard leverer 14% og derover. Bravo!

Alle tre Palari vine havde i aller-aller-bedste og højeste forstand enorm bælle-kvalitet. De var bællevine på engle-niveau. Den ene mundfuld kaldte på den næste, løftede og animerede. Her var jeg ikke "til smagning": Glassene blev hæmningsløst tømt, og jeg var vin-lykkelig!

Interessant er, at vinene fremstilles af lokale druesorter, som man for 30% vedkommende ikke ved hvad er. Og blendet foretages i marken, ikke i kælderen. Det gør dem naturligvis i sig selv unikke og umulige at kopiere.

De fattige ord

Jeg kan altid lidt bedre holde ud at sætte ord på vine, der ikke rammer mig i hjertekulen, end på dem som gør. For når det virkelig rammer, så opleves det nærmest som en slags mishandling eller helligbrøde at forsøge at sætte ord på noget, som dybest set ikke kan beskrives. Men det er jo det vi og mange andre vinmennesker gør hele tiden. Så i det følgende kommer der lidt flere detaljer om de enkelte vine.

Læs videre her.