| Fattoria Sorbaiano hos Carlo Merolli, marts 2009 (side 1/4) |
|
(Der er en lille forhistorie til smagningen som kan læses her.) Carlo Merolli kan ikke siges at ligge på den lade side. Siden november sidste år, har jeg (Preben) deltaget i tre smagninger hos Carlo, og så sprang jeg endda en Barolo smagning over for nogle uger siden. Det er noget der nærmer sig en afholdt smagning hver fjerde uge! Og netop i skrivende stund er der indløbet en mail med invitation til endnu to smagninger, der vil blive afholdt indenfor den næste måned. - Bliv bare ved, Carlo! Denne gang var toscanske Fattoria Sorbaiano på programmet. Ejendommen ligger i det vestlige, Toscana, lidt vest for Volterra, ikke så langt fra Bolgheri. Smagningen foregik ligesom i november i annekset til Restaurant Kanalen på Christianshavn, et sted der er super velegnet til formålet. Grazia Picciolini, ejer af Fattoria Sorbaiano, var kommet op for at præsentere sine vine i flere årgange. Rigtig spændende.
|
Endnu en gang satte jeg pris på den mulighed for ro og fordybelse, som denne type smagning giver: Masser af tid - det var muligt at komme og gå indenfor fem timer - og et overskueligt antal vine med et fælles tema. Programmet var (i den rækkefølge jeg smagte vinene): 1) Montescudaio Bianco, 2008, 75,- 2) Montescudaio Bianco, 2007, 75,- 3) Lucestraia Riserva, Montescudaio Bianco, 2007, 95,- 4) Lucestraia Riserva, Montescudaio Bianco, 2006, 95,- 5) Montescudaio Rosso, 2006, 41,67 v. 12 fl. (tidligere 75,-) 6) Montescudaio Rosso, 2007, 75,- 7) Pian del Conte, Sangiovese di Toscana IGT, 2004, 115,- 8) Pian del Conte, Sangiovese di Toscana IGT, 2006, 115,- 9) Rosso delle Miniere, Montescudaio Rosso, 2001, 135,- 10) Rosso delle Miniere, Montescudaio Rosso, 2003, 135,- 11) Rosso delle Miniere, Montescudaio Rosso, 2004, 135,- 12) Febo, Merlot di Toscana IGT, 2004, 185,- 13) Febo Merlot di Toscana IGT, 2005, 185,- 14) Vinsanto, 1999 195,- 15) Vinsanto, 2002 155,- (0,5 liter) Alle vinene forhandles i skrivende stund, selv om de ikke fremgår af Carlo Merolli's hjemmeside. Dog er der kun 13 flasker tilbage af Rosso delle Miniere 2001. |