Tysk Vinkontor havde inviteret til Riesling & Co i den smukke sal på Børsen. Preben deltog.
Titlen demonstrer dels smagningens selvforståelse - i Tyskland er der Riesling og så alt det andet - såvel som den opfattelse publikum har af tysk vin.
En seminarsmagning om tysk rødvin gjorde dog sit til at afmontere denne ensidige opfattelse af Tyskland som vinland. Det var overordentlig interessant. Mere om det senere.
Siden sidst
Riesling & Co blev også afholdt for to år siden (reportage kan læses her). Dengang benyttede jeg smagningen til at genetablere mit forhold til tysk Riesling, som indtil da havde ligget i dvale siden mine yngre år. Men med fremkomsten af nye tørre typer Riesling var døren genåbnet - og forbindelsen blev godt og grundigt genoprettet.
De sidste to år har jeg så med mellemrum og med stor fornøjelse smagt på tyske Riesling vine mestendels hjemme ved middagsbordet.
Jeg måtte ved dette års smagning konstatere, at min store tilfredshed med Atomwine som min tysk-riesling-pusher havde en dæmpende virkning på min trang til at smage mig igennem en mere omfattende del af smagningens kæmpe udbud af Riesling. Jeg er overbevist om, at jeg allerede har nogle af de bedste tyske Riesling på hylden derhjemme, og jeg har tilstrækkelig udfordring i en rum tid endnu med at smage på disse flasker. Så jeg valgte hovedsageligt at opsøge nye horisonter.
Hvad Riesling angår, valgte jeg udover et par ret tilfældige
stikprøver det
"sikre" og smagte på Riesling vinene fra
Johannes Leitz, som Atomwine
forhandler. Dejlige vine fra den mindste til den største.
Jeg har anmeldt et par Leitz vine, og flere ligger og venter, så jeg vil hellere
udtale mig mere detaljeret om dem, når jeg får smagt dem i ro og mag.
Silvaner bar
En smagning af vine fra regionen
Franken for nylig (reportage
kan læses her) fik mine øjne op for,
at der kan laves meget fine vine på druen Silvaner. Da druen i år har 350 års
jubilæum i Tyskland, var der ekstra fokus på den via en Silvaner bar med et
udvalg af Silvaner vine fra hele Tyskland.
Desværre vidste den unge mand, der skænkede op, intet som helst om vinene, så
jeg nøjedes med at gå efter det angivne restsukker-indhold og fik smagt
på to tørre vine, som ikke gjorde meget væsen af sig. Jeg skulle måske være
vendt tilbage til de søde, men den uinspirerende betjening gjorde, at jeg ikke
tænkte mere over det, da jeg havde forladt baren.